Redningspigen: Nexøs keeper-tøs spillede endnu en fremragende kamp
18:14 - 19. apr. 2012
|
Mathilde Miller
Zindie og hendes stolte far. (Foto: Henrik Schou)

Zindie (til venstre) med den store fidus. Hun stod fremragende. (Foto: Henrik Schou)
- Endelig passeret13:10, 26 apr
- Tvillingerne 15:59, 25 apr
- Bornholm samler penge ind til Parken 12:16, 21 apr
- Mystisk klagesag fra Dagmarskolen 11:54, 21 apr
- Nexø nok en gang20:33, 19 apr
- Bornholm i finalen for første gang20:58, 19 apr
- Lærte at skyde straffe på fem minutter18:18, 19 apr
- Natascha: De kunne jo ingenting20:15, 19 apr
- Så sluttede eventyret for Camilla Risager17:25, 19 apr
- Granit-piger spiller i Parken16:07, 19 apr
-
Hun er ringe af størrelse, men igen blev hun den store heltinde, da Nexø Skole
spille sig i Parken.
LÆS OGSÅ: Granit-piger
spiller i Parken
Lille og vågen
Hun er ikke mere end 157 centimeter høj, den lille pige mellem stængerne hos
Nexø Skole. Det er næsten 40 centimeter lavere end hendes kollega på
landsholdet - Thomas Sørensen. Alligevel bliver hun ikke så sjældent den
store i duellen fra de 11 meter. På håndboldsprog kan man kalde hende frk.
50 procent. Hun havde nemlig to redninger på Dagmars fire forsøg. Det samme
skete i kvartfinalen i sidste uge, hvor Himmerlev blev sendt hjem med et
nederlag på 3-2 på straffe. Også her blev der skudt fire gange mod hende.
Ser hende to gange om året
Ifølge hovedpersonen selv skal forklaringen findes i den megen træning, hun
har haft den sidste tid.
- Jeg har trænet hver dag den sidste måned, og så havde vi jo noget erfaring
med de her straffesparkskonkurrencer, sagde dagens pige i skysovs til Ekstra
Bladet, før hun faldt om halsen på sin far. Han var kørt hele vejen fra
Viborg for at se sin datter spille semifinale i Ekstra Bladet Skolefodbold.
LÆS OGSÅ: Showet
i Parken
- Jeg ser hende jo kun et par gange om året, så selvfølgelig kommer jeg også i
Parken. Jeg er så stolt af hende, fortalte Kenn Rasmussen, som kunne
afsløre, at det ikke er fra ham, at hans datter har sit talent fra. I stedet
har det krævet hårdt arbejde, hvilket altså gav pote i dagens kamp.
Luk alt ude
- Mine trænere har fortalt mig, at det handler om at holde hovedet koldt,
trække vejret og kigge på bolden og lukke alt andet ude, forklarede hun. Det
fif sender vi hermed videre til Sørensen, Lindegaard eller hvem det nu er,
som skal vogte målet for Danmark ved sommerens EM. Kan de være lige så
skarpe som Zindie, ser det lovende ud.
Bliv fan på
Facebook