Wauw: Det blev en vild drengekamp i Rødovre
19:33 - 24. sep. 2012
|
Opd. 19:26 |
Søren Møller
En kanon fyres af mod mål. (Foto: Søren Møller)

Pres på foran kassen. (Foto: Søren Møller)

Lidt klumpspil. (Foto: Søren Møller)
-
Det var ikke vejret, men kampen mellem Valhøj Skole og Frederiksberg
Privatskole, der startede som lyn og torden. Der var ikke spillet fem
minutter, og så førte Frederiksberg Privatskole med 2-1.
Se
fakta om kampen
Tilskuerne måtte være skarpe
Først kom de foran ved Simon Nielsen, og minuttet efter udlignede Valhøj ved
Nicolai Hertz. Bolden var dog næppe givet op, før den igen havnede hos
Simon, der med et drøn af et langskud placerede bolden oppe i det fjerneste
hjørne. En meget flot scoring af Frederiksberg-knægten.
Så gik der stillingskrig i den. Næste mål kom først lige før pausen. Udligning
til 2-2. En af Valhøjs bedste, Muhyadin Abdullahi Dagane, fik noget
heldig trillet bolden over mållinjen til 2-2.
Flot indskiftning
Midt i anden halvleg kom der en betydningsfuld indskiftning fra Frederiksbergs
Privatskoles lærer, Ole, som gerne ville skubbe lidt mere liv i deres
angreb. Nicolai Juul Salwichi kom på banen og sikke et indskift.
LÆS OGSÅ: Det
her SKAL du læse
Først var Nicolai med i et angreb, der førte til hjørnespark, som Emil
placerede ved nærmeste stolpe, hvor den lidt heldig gik ind via en
forsvars spiller. Derefter tog Nicolai affære med to rigtig flotte
målgivende afleveringer - begge sat ind af Emil
Kampen var vendt. Frederiksberg Privatskole første 5-2, og det blev kampens
resultat.
Nicolai blev fortjent fidusbamse-vinder under stor jubel fra sine
holdkamerater. Selv var han mere beskeden:
- Jeg glæder mig over, vi er i næste runde...
Bamsevinder for Valhøj blev Abdihani Faarax, og Nicolai Herts tog
fairplay-prisen.
Bliv fan på
Facebook