Smukt i Smørum: Daniel Ottosen stod for kampens detalje med det
første mål
19:55 - 22. nov. 2012
|
Henrik Schou
Her tæmmer Daniel Ottosen bolden og lobber den til sig selv, før han header bolden i mål til 1-0. (Foto: Henrik Schou)

Jubel efter den smukke scoring til 1-0. (Foto: Henrik Schou)

Efter pausen kom der gang i nærkampene. (Foto: Henrik Schou)

Ikke en meter blev givet væk gratis. (Foto: Henrik Schou)

Amager-keeperen burde have taget den her ved 2-0 målet, hvor der blev skudt fra meget spids vinkel - selv om venstre back igen fejlede sin markering. Ved første mål skulle han være blevet på stregen og ved sidste mål tabte han bolden. (Foto: Henrik Schou)
-
SMØRUM (Ekstra Bladet): Første halvleg skal bare i glemmebogen, der skete
intet værd at berette om i kredsfinalen mellem Boesagerskolen og
Højdevangens Skole. Lige ind til hjemmeholdets Daniel Ottosen i de sidste
sekunder viste teknik på højt plan. Et mål af den slags man gerne ville se
igen og igen på tv.
– Jeg kalder på bolden og tæmmer den først med brystet. Så ser jeg, at
målmanden er på vej ud. Derfor lobber jeg den over ham og forsvareren og kan
heade den ind i et tomt mål, fortæller tryllekunstneren selv om det meget
smukke mål til 1-0. Ikke et øje var tørt i hos de mange medlevende
tilskuere.
Virkelig en lækkerbisken at gå til pause på lige bagefter.
– Det er det største øjeblik nogensinde. Jeg har aldrig været så glad før, det
var mit bedste mål til dato, jubler den 16-årige efter kampen sammen med
kæresten Laura.
Se
fakta om kampen
SE
DE MANGE FOTOS FRA KAMPEN
Sækken snøres
Første mål fik åbnet op for godteposen, pludselig havde kampen skiftet
karakter. Nu gik drengene ind i alle nærkampe, og der blev kæmpet om hvert
et kunststrå. Smørum kom på 2-0 og havde i egen optik vundet. Det er ved at
blive en dårlig vane for drengene, der ikke magter at lukke og slukke.
– I sidste kamp var vi foran 3-0, og så lukker vi dem ind til 3-2. I dag sker
det samme, vi skulle jo aldrig have ladet dem komme ind i kampen, det er jo
totalt vores kamp, siger Daniel efter 3-2 sejren og pladsen blandt de otte
bedste drengehold i landet var sikret.
Amager-drengene fik reduceret til 2-1 og troede pludselig på det, men glæden
varede kort. Deres keeper så ikke heldig ud på nogen af de tre mål. Han var
forkert placeret alle tre gange. Men det sidste til 3-1 var et regulært
drop, hvor han havde smør på fingrene i Smørum og tabte bolden i feltet.
– Til slut får de et dumt mål til 3-2, som vores keeper burde have taget. Så
blev jeg altså bange, bare vi nu ikke smed det hele på gulvet, fortæller
Daniel.
Han og den øvrige midtbane spiller solidt og kompakt. Men holdet er nødt til
at lære, at kampen varer en hel time. Hvis de skal videre end en kvartfinale
lige efter påske, så skal de være på hele vejen. Ellers lukker og slukker
andre ballet for dem to kampe før finalen.
LÆS
OGSÅ: Daniels detalje
LÆS OGSÅ: ZOOM:
Boesager - Højdevangen
Læs her al
info om de sidste kampe for i år.
Bliv fan på Facebook