Persondata politik

Dobbelt op på Korsvejen

Efterlignede tøserne: Drengene fra Korsvejens Skole vandt også på straffe

  • Vild jubel og båthorn da sidste spark var sat ind. (Foto: Henrik Schou)
« Forrige
Vild jubel og båthorn da sidste spark var sat ind. (Foto: Henrik Schou)
1 af 5
Næste »

Instagram#skolefodbold

Skolefodbold på facebook

 

Lige efter et drama hos pigeholdet, der endte med 6-3 på straffe, skulle drengene fra Korsvejens Skole i kamp. De kom foran, men fik ikke lukket kampen. Så Nordregårdsskolen udlignede fortjent. Ved dommerens sidste fløjt var der ikke scoret mere, så drengene måtte til pletten.

Den slags er altid dramatisk. De medlevende tilskuere fik fuld valuta for pegene og selvfølgelig masser af mål.

Se fakta om kampen HER

Ikke nervøs
Sidste og afgørende spark blev sat ind af 14 årige Markus Giessing fra B1908, der tog det store pres med et smil.

- Jeg elsker sådan nogle kampe her. Det er jo altid spændende, når kampene er tætte og modstanderne næsten lige gode, fortæller matchvinderen med jublende holdkammerater i haserne.

Markus var en af sit holds bedste, og træneren havde valgt ham som sidste sparker.

- Jeg var lidt nervøs under kampen for at vi skulle ryge ud, vi vil jo så gerne spille flere kampe. Men ved straffe har vi ret sikre skytter og en god målmand, så der var jeg ikke bange, siger han glad og stolt.

- Det var jo fedt at få lov at sætte den sidste ind, og folk blev bare helt vilde bagefter. Total kaos.

Bendter junior
Den spændende kamp blev overværet af en af skolens vikarer, som bærer efternavnet Bendtner. Jannick er lillebror til ham fra landsholdet og har som sin bror gået på Korsvejens Skole. Nu er ringens sluttet, han er tilbage ved rødderne.

- Jannick er en super sød fyr. Men han er nok lidt træt af altid at høre om sin storebror, slutter Markus.

Se alle billederne HER

Bliv fan på Facebook

Fotos fra pigekampen her

FAKTA:

1-0 Jacques Sørensen (13)

1-1 Victor Rankilde (41)

Korsvejens Skole videre efter straffe, 6-4

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik