Fighter-viljen gav pote

Stjal spillet: Eva viste sig fra sin stærke side og nettede to gange

  • Glade piger fra Maglegårdsskolen jublede højt efter sejren og er klar til fjerde runde. Foto: Niels Torp
Glade piger fra Maglegårdsskolen jublede højt efter sejren og er klar til fjerde runde. Foto: Niels Torp

Pigerne fra Maglegårdsskolen skulle på hjemmebane have besøg af pigerne fra Rygaards Skole i denne kamp i tredje runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Værterne havde vundet deres første kamp mod Tjørnegårdsskolen med 4-0, hvorefter de i deres anden kamp vandt 4-1 over Ordrup Skole.

Gæsterne spillede deres første kamp mod Bernadotteskolen. Dem vandt de 3-0 over, hvorefter de i deres anden kamp formåede at vinde 5-0 over Sct. Joseph Søstrenes Skole.

Det blev hjemmeholdet, der fortjent vandt kampen over det skadesramte udehold.

Se kampfakta her.

Gabrielle Blicher-Hansen fra Rygaard Skole fik fidusbamsen efter en flot spillet kamp trods nederlaget. Foto: Niels Torp Gabrielle Blicher-Hansen fra Rygaard Skole fik fidusbamsen efter en flot spillet kamp trods nederlaget. Foto: Niels Torp
Se også: Fulgte efter drengene 

Eva satte den i nettet
Sejren på 4-0 viser ikke, at det faktisk var en forholdsvis jævnbyrdig kamp. Der var blot et mindre overtag til vinderne.

En spiller var meget markant. Det var den dygtige angriber hos værterne Eva Scheel, som var en evig trussel med sin hurtighed, når hun havde bolden. Ofte lå hun helt alene. Hun scorede to mål og spillede en stor kamp med masser af fight.

- Jeg spiller ikke fodbold mere, smilede Eva Scheel efter opgøret.

- Jeg droppede denne sportsgren for nogle år siden, men nu koncentrerer jeg mig 'kun' om håndbold i HIK. Der er ikke tid til at dyrke begge sportsgrene, men jeg savner fodboldspillet i ny og næ. Det er rigtigt hyggeligt at spille på skoleholdet, og jeg nyder sammenholdet med holdkammeraterne, tilføjede Eva.

Efter knap et kvarters spil bragte Eva Scheel holdet foran med 1-0. Dette blev også stillingen ved pausen.

Eva Scheel fra Maglegårdsskolen var en af hovedpersonerne bag sejren over Rygaards Skole. Foto: Niels Torp Eva Scheel fra Maglegårdsskolen var en af hovedpersonerne bag sejren over Rygaards Skole. Foto: Niels Torp
Se også: Lille Emilie var på pletten

Måtte udgå
Straks i anden halvleg øgede Eva Scheel til 2-0, hvorefter Emmy Kronborg og Sofie Spiegelhauer scorede hver et mål til slutresultatet 4-0.

Hjemmeholdets Emmy Kronborg fik fidusbamsen efter en fin indsats. Hun havde endda været syg hele ugen og rejste sig fra sygelejet for at hjælpe kammeraterne i dette opgør.

Udeholdet var meget uheldige, da holdets angrebsstjerne Emilie Ankersen måtte udgå af kampen efter en halv snes minutter med en forstuvet ankel.

Også Gabrielle Blicher-Hansen fik et mindre skade, og det påvirkede holdet, som ikke formåede at yde det bedste spil, som pigerne ellers kan præstere.

Pigerne fra Maglegårdsskolen er nu videre til næste runde med en fin sejr.

Clementine Nicolas fra Rygaards Skole fik fairplay-håndklædet for en rigtig fighterindsats i hele kampen. Foto: Niels Torp Clementine Nicolas fra Rygaards Skole fik fairplay-håndklædet for en rigtig fighterindsats i hele kampen. Foto: Niels Torp
Emmy Kronborg fra Maglegårdsskolen fik fidusbamsen for en god kamp. Hun havde endda rejst sig fra sygelejet for at spille. Foto: Niels Torp Emmy Kronborg fra Maglegårdsskolen fik fidusbamsen for en god kamp. Hun havde endda rejst sig fra sygelejet for at spille. Foto: Niels Torp  

KAMPFAKTA:

Resultat:

Maglegårdsskolen - Rygaards Skole, 4-0

 

Prisvindere:
Fidusbamse:

Emmy Kronborg, Maglegårdsskolen

Gabrielle Blicher-Hansen, Rygaards Skole

 

Fairplay-håndklæde:

Clémentine Nicolas, Rygaards Skole

Læs også

Læs også Skolefodbold