Kunne ikke klare det alene

Stod flot i kassen: Gabriel kunne ikke forhindre modstandernes skarpe scoringer

  • Rygaard Skoles Gabriel kunne ikke klare tjansen alene. Så drengene fra Maglegårdskolen løb med sejren efter et spændende og velspillet opgør. Foto: Niels Torp
Rygaard Skoles Gabriel kunne ikke klare tjansen alene. Så drengene fra Maglegårdskolen løb med sejren efter et spændende og velspillet opgør. Foto: Niels Torp

Drengene fra Maglegårdsskolen skulle på hjemmebane møde drengene fra Rygaards Skole.

Hjemmeholdet kom til denne tredje kamp efter at have vundet 4-1 over Tjørnegårdsskolen og 13-1 over Ordrup Skole. Udeholdet vandt deres første kamp med 2-0 over Bernadotteskolen og 9-0 over Sct. Joseph Søstrenes Skole i deres anden kamp. Så der var gået til den af begge hold med nogle flotte sejre. Dog var det kun værterne, der havde lukket mål ind i eget net. Det måtte vi se, om de ville gentage sig i dette opgør.

Se kampfakta her.

Målmanden Gabriel fra Rygaards Skole var en fantastisk målmand og fik fortjent fidusbamsen for en flot indsats. Foto: Niels Torp Målmanden Gabriel fra Rygaards Skole var en fantastisk målmand og fik fortjent fidusbamsen for en flot indsats. Foto: Niels Torp
Kampråbet var meget atypisk for Maglegårdsskolen, da de udførte et fadervor med høj og klar stemme. Foto: Niels Torp Kampråbet var meget atypisk for Maglegårdsskolen, da de udførte et fadervor med høj og klar stemme. Foto: Niels Torp
Se også: Det regnede med mål

Underholdende fodbold
Værterne fulgte i pigernes fodspor. De besejrede naboerne fra Rygaards Skole efter en glimrende fodboldkamp. Hos pigerne havde de dog ikke lukket nogle mål ind, men det havde de hos drengene, der endte med at sejre 4-1.

Aktørerne hos hjemmeholdet og gæsterne viste fodbold af høj klasse. Det var en meget velspillet og jævnbyrdig affære trods nederlaget til udeholdet.

Værterne overraskede alt og alle, da de inden opgøret udførte et ritual i form af et kampråb. Men i modsætning til mange andre hold, så afsagde drengene et fadervor med høj og klar stemme. Det var til stor morskab for de mange fremmødte.

En af kampens helt store profiler var målmanden Gabriel Dorgu fra udeholdet. Han leverede pragtredninger på stribe, men han kunne ikke alene forhindre et smerteligt nederlag.

- Jeg har hidtil spillet fodbold i Husum Boldklub, men for nogle måneder siden skiftede jeg til Brøndby, hvor jeg vogter målet på det bedste U16-hold, fortalte Gabriel, der blev belønnet med fidusbamsen efter kampen.

Victor  Jensen fra Maglegårdsskolen fik fidusbamsen for en fin indsats og et godt mål. Foto: Niels Torp Victor Jensen fra Maglegårdsskolen fik fidusbamsen for en fin indsats og et godt mål. Foto: Niels Torp
Se også: Lavede dobbelt-hattrick

Kunne ikke alene
Den dygtige målmand havde nogle redninger, som fik de mange fremmødte til at måbe. Men han kunne ikke forhindre det første mål til hjemmeholdet, da en af hans egne forsvarsspillere sendte bolden op i målhjørnet i eget net. Victor Welløv Jensen øgede til 2-0 tæt under mål.

Simon Bornkessel øgede til 3-0 på et glimrende hovedstød, hvor Daniel Boisssevain gik til baglinjen og lagde en lækker aflevering ind i feltet, som Simon pandede i mål uden chance for Gabriel.

Det blev samme spiller, der øgede til 4-0, hvorefter gæsternes Thomas Miles reducerede til 4-1, hvilket blev kampens endelige resultat.

Det var et velspillet mandskab hos værterne, som nu er videre til fjerde runde.

Det bliver spændende at følge dette hold, som er stærkt besat på alle pladser. Drengene arbejder benhårdt for hinanden og følger det nøje lagte system med to dygtige kantspillere. Dette teamwork kan bringe skolen langt i Ekstra Bladet Skolefodbold, og det bliver interessant at følge den videre færd i næste runde.

Joachim Bang fra Rygaards Skole var uheldig at sende bolden i eget net. Han spillede en fin kamp og fik et fairplay-håndklæde. Foto: Niels Torp Joachim Bang fra Rygaards Skole var uheldig at sende bolden i eget net. Han spillede en fin kamp og fik et fairplay-håndklæde. Foto: Niels Torp  

KAMPFAKTA:

Resultat:

Maglegårdsskolen - Rygaards Skole, 4-1

 

Prisvindere:
Fidusbamse:

Victor Jensen, Maglegårdsskolen

Gabriel Dorgu, Rygaards Skole

 

Fairplay-håndklæde:

Joachim Bang, Rygaards Skole

Læs også

Læs også Skolefodbold