Nedkæmpede Rachel

Ude af Skolefodbold: Rachel har været på topscorerlisten og er nu ude af turneringen

  • Det var en dejlig atmosfære både før og efter opgøret, hvor pigerne viste en fin sportsånd. Foto: Niels Torp
Det var en dejlig atmosfære både før og efter opgøret, hvor pigerne viste en fin sportsånd. Foto: Niels Torp

Pigerne fra Præstemoseskolen skulle tage imod deres gæster fra Damhusengens Skole i denne kamp i tredje runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Værterne havde i deres anden og seneste kamp mødt pigerne fra Valhøj Skole og vundet 5-3. Udeholdet havde i deres seneste kamp vundet 3-1 over Holmegårdsskolen. Så begge hold havde nogle snævre sejre i bagagen.

Se kampfakta her.

Mathilde Hansson fra Præstemoseskolen fik fidusbamsen. Den dygtige tekniker havde en god kamp og med mange fine driblinger. Foto: Niels Torp Mathilde Hansson fra Præstemoseskolen fik fidusbamsen. Den dygtige tekniker havde en god kamp og med mange fine driblinger. Foto: Niels Torp
Se også: TV: Tog alle midler i brug

Stærke spillere
Gæsterne er klar til fjerde runde efter en kneben sejr på 2-1 over deres værter på kunstgræsbanen i Avedøre. Det var en jævnbyrdig og velspillet kamp, hvor der var mange nærkampe.

En af de afgørende dele i kampen var duellen mellem målfarlige Rachel Bille, der har scoret hele tolv mål i deres to kampe og den dygtige forsvarsspiller Thea Ravn fra udeholdet. De to havde nogle hårde kampe om bolden, men det blev oftest Thea, som trak sig ud af duellerne som vinder.

Kun en enkelt gang i opgøret lynede Rachel, da hun med et smukt hovedstød scorede efter et hjørnespark, hvor hun udlignede til 1-1. Forinden havde Zoe Hill bragt gæsterne i front på et godt skud fra distancen.

Det blev udeholdets Silja Ravn, der scorede det vindende mål til 2-1, da hun sendte en lang bold i nettet uden chance for målmanden Blerta Mamishi.

Blerta Mamishi fra Præstemoseskolen havde travlt i målet, men måtte lade to kasser gå ind. Det betød, at det lokale hold er ude af turneringen. Hun fik fairplay-håndklædet for en god indsats. Foto: Niels Torp Blerta Mamishi fra Præstemoseskolen havde travlt i målet, men måtte lade to kasser gå ind. Det betød, at det lokale hold er ude af turneringen. Hun fik fairplay-håndklædet for en god indsats. Foto: Niels Torp
Se også: Spiller: Sjovere end matematik 

Måtte se sig nedslået
- Det var et godt hold, som vi spillede imod, konstaterede Rachel Bille.

- Jeg havde en dygtig modstander overfor mig. Hun var svær at snyde med mine driblinger eller dybdeløb. Nu må vi prøve igen til næste år i Ekstra Bladet Skolefodbold, tilføjede den skuffede angriber, der til daglig slår sine folder på U16-holdet i Hvidovre IF.

Vinderne fra udeholdet var glade for sejren, men pigerne havde et stort overskud efterfølgende.

Begge hold hyggede sig med hinanden i forbindelse med den obligatoriske sodavand fra Carlsberg Sport.

Vinder er klar til fjerde runde. Pigerne får uden tvivl en svær opgave, når de skal forsøge at komme videre i turneringen.

Rachel Bille fra Præstemoseskolen er højt på topscorerlisten med 12 fuldtræffere. Men hendes hold er ude af turneringen efter et knebent nederlag. Foto: Niels Torp Rachel Bille fra Præstemoseskolen er højt på topscorerlisten med 12 fuldtræffere. Men hendes hold er ude af turneringen efter et knebent nederlag. Foto: Niels Torp  

Thea  Ravn fra Damhusengens Skole var kampens bedste forsvarsspiller. Hun formåede at holde livsfarlige Rachel væk. Hun fik derfor fidusbamsen. Foto: Niels Torp Thea Ravn fra Damhusengens Skole var kampens bedste forsvarsspiller. Hun formåede at holde livsfarlige Rachel væk. Hun fik derfor fidusbamsen. Foto: Niels Torp  

KAMPFAKTA:

Resultat:

Præstemoseskolen - Damhusengens Skole, 1-2

 

Prisvindere:

Fidusbamse:

Mathilde Hansson, Præstemoseskolen

Thea Ravn, Damhusengens Skole

 

Fairplay-håndklæde:

Blerta Memishi, Præstemoseskolen

Læs også

Læs også Skolefodbold