TV: Anfører: Vi kommer i finalen

Stort spilovertag: Spændende dyst måtte afgøres fra pletten

  • Jublen brød løs efter sidste spark i straffesparkskonkurrencen. Foto: Adam Kristoffersen
Jublen brød løs efter sidste spark i straffesparkskonkurrencen. Foto: Adam Kristoffersen
1/2
Næste »

Selvtillid var der rigeligt af efter kampen, da vi talte med Dragør Skoles midtbaneprofil Olivia Kvist. Hun mente bestemt, at finalen skulle være indenfor rækkevidde.

Forud var gået en kamp imellem Dyssegårdsskolen og Dragør Skole, der var meget præget af den stride blæst, der stod direkte ind på B1903s hæderkronede gamle anlæg på Lyngbyvej.

Hjemmeholdet kom til kampen efter en straffesparkskonkurrence i sidste opgør, mens udeholdet havde vundet deres seneste kamp med hele 17-0.

I første halvleg var det hjemmeholdet, der havde vinden i ryggen. De formåede dog ikke at udnytte fordelen. Derfor var det helt efter bogen, at første halvleg endte uden scoringer, fordi der simpelthen ikke var de store målchancer at berette om.

Se kampfakta her.

Der var godt opbakning til hjemmeholdet. Foto: Adam Kristoffersen Der var godt opbakning til hjemmeholdet. Foto: Adam Kristoffersen
Se også: Et brag af en målfest

Vinden gav overtag
I pausen snakkede hjemmeholdet om, at de skulle prøve med nogle flere skud fra distancen. Ellers skulle de bare holde humøret højt, for de gjorde det ifølge træneren 'pissegodt'.

Der var optimisme at spore hos hjemmeholdet. Foto: Adam Kristoffersen Der var optimisme at spore hos hjemmeholdet. Foto: Adam Kristoffersen
Hos gæsterne var der fokus på vinden.

- Nu har vi vinden i ryggen, lød det fra udeholdets træner. Så der skulle gives 100 procent for at få føringsmålet i løbet af anden halvleg.

Pigerne fra Amager gjorde, hvad deres træner havde sagt. De kom flyvende ud og dominerede totalt i de sidste 30 minutter. Det var kun storspil af hjemmeholdets forsvarsgeneral Laura Wimmelmann og keeper Mille Hallundbæk, der gjorde, at stillingen fortsat var 0-0, da dommeren fløjtede den ordinære kamp af.

Se også: Var svært at afgøre

Overbevisende på straffespark
I straffesparkskonkurrencen viste gæsterne deres klasse, da alle fire skytter med stor stor sikkerhed satte deres forsøg i nettet. Da hjemmeholdet samtidig missede to gange, så kunne udeholdet fortjent juble efter kampen.

Se hele straffesparkskonkurrencen her:

Efter kampen var det en skuffet Laura fra hjemmeholdet, der trods alt mente, at hendes hold havde gjort en god figur. Laura går kun i 8. klasse, så hun vender stærkt tilbage til næste sæson.

Hos gæsterne var fidusvinder Olivia mere kæk. Hun var meget glad for sejren og fortalte, at hun var meget nervøs, da hun skulle sparke fra 11-meterpletten.

- Vi kommer til finalen, lød det stensikkert fra Olivia.

Hør fra Olivia her:

En ting er sikkert. Skal Amager-pigerne i finalen, så skal de være mere effektive, end tilfældet var i denne kamp. For når man vinder en skudstatistik så stort, som de gjorde, så skal man være i stand til at vinde efter 60 minutter. Det var dog i den grad også de hårdt kæmpende piger fra Hellerups fortjeneste, at vi fik maksimal spænding i dette opgør.

I næste runde venter vinderen af kampen imellem Store Magleby Skole og Skolen ved Sundet.

En selvsikker Olivia efter sidste fløjt. Foto: Adam Kristoffersen En selvsikker Olivia efter sidste fløjt. Foto: Adam Kristoffersen  

KAMPFAKTA:

Resultat:

Dyssegårdsskolen - Dragør Skole, 0-0 (Efter straffe: 2-4)

Prisvindere:

Fidusbamser:

Laura Wimmelmann, Dyssegårdsskolen
Olivia Kvist, Dragør Skole

Fairplayhåndklæde:

Mille Hallundbæk, Dyssegårdsskolen

Læs også

Læs også Skolefodbold