TV: Færgetur, øvetæve og afbud

Lussing: Mange faktorer arbejdede imod udeholdet

  • Her scorer Cecilie Hornshøj til 1-0. Foto: Flemming Bærnthsen
Her scorer Cecilie Hornshøj til 1-0. Foto: Flemming Bærnthsen
1/2
Næste »

Kampen stod imellem Åvangskolen og det gæstende hold fra Ålholm Skole.

Hjemmeholdet var kommet til kampen med en 2-0 sejr i bagagen, mens udeholdet havde vundet 7-2 i deres seneste opgør.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Kræfterne slap op

Hård tur på flere punkter
Udeholdet havde haft en 'okay' tur over til Bornholm, da Østersøen og den bornholmske båd havde vist sig fra en grimmere side, så turen var hårdere end nødvendigt for holdet.

Gæsterne var blevet ramt af skader og afbud. Derfor måtte to af deres medrejsende tilskuere i fodboldtøjet, så de var mere end 11 spillere. Pigerne fra København var glade for et par timer væk fra storbyens liv.

- Vi er på en hyggetur, og vi skal huske at nyde denne oplevelse med turen til Bornholm, udtalte Malaika Kaneez.

Se også: TV: Snuppede smal sejr 

Gæsterne fik det svært i kampen. Foto: Flemming Bærnthsen Gæsterne fik det svært i kampen. Foto: Flemming Bærnthsen  

Hurtig kasse
Kampen blev skudt i gang. Det skulle hurtigt vise sig, at hjemmeholdet ikke var særlige gæstfrie. Der var kun gået små to minutter, før kampens farligste angriber Cecilie Hornshøj skulle vise sit store talent frem. Hun sluttede da også kampen med at have scoret syv mål.

Cecilie kombinerede sig flot igennem udeholdets forsvar og lagde den stille og roligt ude ved stolpen, hvor målmanden ikke kunne nå ud.

Et par minutter senere bragede Cecilie Hornshøj bolden af sted, som tog stolpen. Ind i feltet var kommet en stærkt spillende Rai Mang, som kunne sparke bolden i kassen.

Cecilie var langt fra færdig og var en stor mundfuld for gæsternes forsvar.

Cecilie scorede også til 3-0, da hun var kommet forbi den bagerste spiller og kunne score med et fladt spark næsten fra baglinjen.

Da pigerne fra hjemmeholdet gik til pause, kunne de se, at måltavlen stod på 6-0. De fire af målene var sat inde af Cecilie Hornshøj.

Cecilie Hornshøj var i hopla i opgøret. Foto: Flemming Bærnthsen  Cecilie Hornshøj var i hopla i opgøret. Foto: Flemming Bærnthsen
Se også: Cecilie løb solen sort 

Slog sømmet i
Udeholdet skulle finde den motivation, som passede bedst til denne situation. De var ikke rigtigt samspillede.

De prøvede i pausen at gøre skaden god igen. Alle fik en peptalk om, at det nok skulle gå. 

Desværre for dem så havde de ikke Cecilie Hornshøj på deres hold.

Derfor fortsatte hun med at hamre søm i kisten. Hun skulle kun bruge et minut, før hun havde gjort det til 7-0.

Herefter gik det meget stærkt for hjemmeholdet, da den tekniske midtbanespiller Martha Langskov også ville på måltavlen.

Martha afdriblede det meste af gæsternes midtbane og kunne score til 8-0. Lidt senere kunne Martha Langskov gå fra banen med fire mål på sin konto.

Her scorer Martha til 8-0. Foto: Flemming Bærnthsen Her scorer Martha til 8-0. Foto: Flemming Bærnthsen  

Åvangskolen gik videre med en sejr på 16-0. I næste runde venter vinderen af kampen imellem Søndermarkskolen og Johannesskolen.

Vi fangede den giftige angriber Cecilie Hornshøj efter kampen:

KAMPFAKTA:

Resultat:

Åvangskolen - Ålholm Skole, 16-0

Prisvindere:

Fidusbamser:

Cecilie Hornshøj, Åvangskolen
Melisa Colak, Ålholm Skole

Fairplayhåndklæde:

Ella Green, Ålholm Skole

Læs også

Læs også Skolefodbold