TV: Fik kamp til stregen

Måtte afgøres på straffe: Afslutningen på kampen var noget af en gyser

  • Skovgårdsskolen måtte se sig nedkæmpet efter en afgørelse på straffespark, da de mødte Gentofte Skole. Foto: Isabel Gradert
Skovgårdsskolen måtte se sig nedkæmpet efter en afgørelse på straffespark, da de mødte Gentofte Skole. Foto: Isabel Gradert

Solen stod skarpt og lunt over Gentofte Stadions kunstgræsbane, hvor værterne fra Gentofte Skole og gæsterne fra Skovgårdsskolen skulle tørne sammen i denne tredje runde på grønssværen.

Begge hold havde sejre på henholdsvis 10-0 og 11-2 med fra deres første kampe. De havde også vundet 5-1 og 9-0 fra deres anden og seneste kamp. Så de havde bagagen fuld af scoringer, og selvtilliden var i top. Begge hold startede ud med fokus på at lave mål, og der blev i begge holds kampråb citeret, at 'kæmpe for sejr'.

Se kampfakta her

Se også: Havde bedre fat

Viste sig frem fra start
Hjemmeholdet gav bolden op. Deres Vilads i nummer 7 var allerede efter seks minutter tæt på en scoring efter noget boldfumleri og kommunikationskoks i modstandernes forsvar.

Der gik dog ikke mindre end to minutter, før udeholdets stærke angreb fik kæmpet sig til farligt hjørnespark, der dog blev dårligt udnyttet.

Ikke desto mindre blev der det første kvarter slået fast, hvordan kampen ville forløbe jævnbyrdigt og ikke mindst målrettet fra begge hold. 

Efter 14 minutters ligeligt fordelt spil trådte gæsternes anfører David Madsen i karakter. Han hamrede et flot skud i nettet til en føring på 1-0. 

Anførerens initiativ og perlescoring punkterede modstandernes energi og kreativitet for en stund. De virkede modløse, og udeholdet faldt tilbage og hvilede på føringen.

Sidste del af første halvleg bar præg af begge holds tendens til ikke at benytte midtbanen. Derfor løb de sig trætte på hurtige kontra-angreb og fysisk hårde dueller.

Ude på kanterne var tacklingerne hårde. Men især værternes forsvarskæde Sebastian og Mark besad en ro. Men de besad også en teknisk dygtighed i velovervejede og effektive tacklinger. 

Det var en spændende kamp at overvære. Foto: Isabel Gradert Det var en spændende kamp at overvære. Foto: Isabel Gradert
Se også: TV: Blev løbet over

Gik spændte til pause
I det 21. minut gav hjemmeholdets kanters hårde arbejde pote. Det var da holdets spiller, Alexander fandt Gustav på midten, der leverede en drømmescoring udefra.

Reduceringen var til stor jubel for sidelinjen og de fremmødte klassekammerater. Men det bidrog samtidigt til endnu højere rastløshed fra begge hold, der resulterede i et højere tempo og samtidigt flere unødvendige individuelle fejl.

Endnu en gang trådte udeholdets angriber dog i karakter. Han hamrede et velplaceret langskud mod mål, der blev pareret væk. I returbolden blev der endelig skudt i mål af Adam Holm. Så stod det 2-1 til gæsterne i pausen, og der var lagt op til et brag af en anden halvleg. 

Begge trænere brugte pausen til briefe strategi, hvor hjemmeholdets holdleder opfordrede spillerne.

- Benyt midtbanen bedre og løb for hinanden, sagde han til drengene.

- Vi skal gå ud og gøre det samme i anden halvleg, som vi havde planlagt i første. At fokusere på kontraangreb og være tæt på deres hurtigere angribere hele tiden, lød det fra to af spillerne.

Det skulle afgøres, hvem der skulle skyde straffespark. Foto: Isabel Gradert Det skulle afgøres, hvem der skulle skyde straffespark. Foto: Isabel Gradert
Se også: TV: Gult kort blev afgørende 

Et brag af en afslutning
Anden halvleg begyndte og sluttede i højt tempo. Begge hold havde skiftet fornyede kræfter ind. De forsatte kampen med jævnbyrdig boldbesiddelse og chancer.

Især udeholdets Dominik Tkac og Magnus Damgaard kæmpede sig til chancer. Det samme gjorde hjemmeholdets Malte og Gustav.

Netop med Gustavs benhårde arbejde og viljestyrke resulterede ud i en flot reducering til 2-2 i det 41. minut.

Gustav tryller normalt i B1903, hvor han spiller på U17s førstehold. Han har en rutine, der tydeligt sås i scoringens flotte karakter og styrke.

Med uafgjort og udsigt til straffesparkskonkurrence kulminerede kampens sidste 15 minutter til oceaner af uudnyttede chancer. Men ligeledes endnu flere frustrerede tacklinger og unødvendigt hårde nærkampe var der også.

Som resultat deraf måtte en af værterne udgå. Begge hold gik spændte og nervøse til straffespark. Dog var det med opmuntrende ord fra trænerne.

- Det handler bare om at tyre bolden i kassen. Det bliver sjovt gutter, lød det fra hjemmeholdets træner.

Det var en enormt spændende og jævnbyrdig kamp, der kunne være faldet til begge holds fordel endte med en 5-3 sejr på straffespark til hjemmeholdet på følgende mål.

Se Gentofte Skole score et af deres mål her:

KAMPFAKTA:

Resultat:

Gentofte Skole - Skovgårdsskolen, 2-2 (Str. 5-3)

 

Prisvindere:

Fidusbamse:

Alexander, Gentofte Skole

David Madsen, Skovgårdsskolen

 

Fairplay-håndklæde:

Bror Gamél, Skovgårdsskolen

Læs også

Læs også Skolefodbold