Tilbage til mobilsitet

Jomfru med lille penis

Så snart vi skal til det, finder jeg på en undskyldning og stikker af

08:51, 13. jul 2011 | Joan Ørting

Annonce

Annonce

Hej Joan
Jeg er en 25-årig mand og stadig jomfru. Det er ikke, fordi jeg ikke er social på nogen måder, tværtimod kender jeg mange piger. Mit problem er, at jeg har en meget lille penis, og jeg tør ikke at være intim med en pige, fordi jeg er bange for en dårlig reaktion fra hendes side, og det jeg vil jeg simpelthen ikke kunne klare.

Jeg har været i masser af situationer, hvor jeg har været alene med en pige, vi kysser også videre, men så snart vi skal til det, finder jeg på en undskyldning og stikker af. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre? Jeg ved heller ikke, om jeg overhovedet kan tilfredsstille en pige med min størrelse (8-9 cm erigeret).

Den evige jomfru

Kære Jomfru
Du må starte med at lære at sige pik i stedet for penis. Det vil i sig selv gøre en forskel. For selvom din pik er lille, så er det stadig en pik, som kan give dig masser af glæde, ligesom den kan give kvinder masser af glæde.

Nu giver den dig kun problemer, fordi du endnu ikke har risikeret at stå ved den, du er, og det, du har mellem benene. Det bliver du nødt til, velvidende at erotik er langt mere end pik i kusse.

Hvad tror du biseksuelle kvinder laver, eller lesbiske, tror du, at de keder sig, fordi der kun er en lille klitoris? Du skal stå inde for dig selv, og give los og dyrke langsom og lidenskabelig erotik, så de ganske simpelt bliver afhængige af din måde at forkæle og forhale erotikken på.

Læs evt. Kirsia Olufsens bog 'Kussens Katedral, en håndbog for mænd, om vejen til en smilende kusse'. Hvis nogen er så uforskammede at le nedladende af din pik, så smid dem ud. De er ikke bedre værd. Du har så meget at give. Giv det, og lad dem elske din pik, det har den brug for. Den har i øvrigt sine fordele, fx G-punktet vil blive berørt bedre af en lille end af en stor.

Kærlig hilsen Joan

Annonce