Indlæser...

Guide til analsex

08:00, 19. dec 2005 | Joan Ørting

Annonce
?
Kære Joan

Jeg er en kvinde på 28 år, der er så heldig at have en dejlig kæreste. Vores sexliv er også godt, men han har meget lyst til analsex.

Jeg kunne godt tænke mig at prøve, men har i den forbindelse en række spørgsmål.

Først og fremmest tænker jeg på, hvad dette 'hul' almindeligvis bruges til, dvs. jeg ville synes det var meget ulækkert, hvis der var afføring involveret. Er der en måde at undgå dette på?

Dernæst tænker jeg også på om det er farligt, om ringmusklen bliver slap og jeg dermed bliver 'utæt'? Jeg spørger fordi lysten er der, men altså også disse bekymringer.

Hilsen A


!
Kære A

Det er helt forståeligt at du har overvejelser omkring analsex. Det bageste hul er jo et forbudt sted som vi har lært, at vi ikke skal røre for meget ved. Netop derfor er analsex også en pirrende tanke, samtidig med at der i det område er masser af følelegemer, der med den rette stimulation kan give sexlivet en ekstra dimension.

Før du går i gang vil jeg foreslå at du har været på toilettet, så du er helt tømt. Vask dig derefter med en PH-rigtig sæbe, (Vivag eller lign. som kan købes i Matas eller på apoteket) og stik gerne en sæbeindsmurt finger op i den nederste del af tarmen og skyl efter.

Du kan også gøre det hele lettere ved at skrue brusehovedet af håndbruseren og stikke slangen op i numsen og skrue forsigtigt op for vandet. Det er ikke ubehageligt og gør dig ekstra ren og parat.

Sørg for at have vandbaseret glidecreme ved sengen, da tarmen ikke producerer væske ligesom skeden. Før indtrængning skal området varmes op og pirres. Når din kæreste stikker sin penis ind i dig, skal han være meget forsigtig og holde en pause i et halvt minuts tid, da ringmusklen skal udtrættes og det kan godt gøre lidt ondt.

Derefter kan han meget lettere foresættes sin mission. Når penis er helt inde, gør det mindre ondt og kan faktisk føles rigtig frækt, men du vil nok opleve, at du pludselig har fået nok, og så skal du selvfølgelig sige stop.

Jeg ønsker dig en spændende ny oplevelse og husk at bruge kondom da analsex regnes for usikker sex.

Varmt klem fra Joan

Annonce