Indlæser...

Skal jeg besøge en luder?

06:14, 09. maj 2007 | Joan Ørting

Annonce

Hej Joan

Det, jeg vil spørge om er, om det er forkert at købe sig til sex, hvis en kvinde gør det af egen lyst?

Jeg må hellere sige, at jeg er 26 og er jomfru endnu. Da jeg ikke kan finde en kvinde, som vil være sammen med mig hverken på den ene eller anden måde, har jeg det sidste stykke tid gået og spekuleret over, om jeg skal prøve en escort-pige, men spørgsmålet er, om det er forkert ?

Hilsen han-jomfru

Kære han-jomfru

Jeg er nervøs for, at det ikke hjælper dig i længden at gå til en prostitueret, hvis du drømmer om at møde en pige, der er din egen. Mange bliver afhængige af at gå til prostituerede, fordi det er lettere at købe sig til det end at risikere at blive afvist.

Jeg synes personligt ikke, at du skal springe over, hvor gærdet er lavest. Jeg synes, at du skal starte helt fra bunden og fx. finde en stylist, der kan hjælpe dig med dit tøj og udseende, og gå til en sexolog eller psykolog, der kan tale med dig, om dig selv, det modsatte køn, seksualitet og kærlighed.

Tænk hvis du får bygget din person op, så du får selvværd nok til at gå ud og møde piger i den virkelige verden. Du er kun 26 år. Du har stadig et langt liv foran dig, så hvorfor ikke bruge lidt tid og penge på dig selv og din fremtid?

Jeg ønsker dig masser af erotik og romantik

Kærligst Joan

Annonce