Joan til sexløs hustru: Ta' en elsker!

0

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Kære Joan
Jeg er en pige på 55 år, og min mand er 51 år. Vi har været gift i 10 år og kendt hinanden i 13. Vi har ikke børn sammen, men hver især en voksen datter. Vi har et dejligt hus på landet og en forholdsvis sund økonomi. Vi er begge i et godt og ikke stressende arbejde.

Problemet er, at min mand desværre næsten fra dag 1 efter, at vi var blevet gift, mistede lysten til sex. Det er nu ca. 3 år siden, vi sidst har været sammen, og jeg savner den nærhed, det giver.

Jeg er ikke selv specielt sexhungrende, for jeg kan godt 'nøjes' med en gang imellem, dog uden der skal gå år imellem. Vi har tidligere været hos en terapeut, dog kun en enkelt gang, fordi min mand ikke vil 'krænge sig ud' hos sådan en!

Mit selvværd er nu nået nulpunktet, og jeg har lyst til, at vi skal gå fra hinanden, men jeg elsker jo min mand og synes, det er ærgerligt, at den manglende sexlyst skal få det hele til at ramle. Han siger, at det ikke har noget med mig at gøre, men det føler jeg jo.

Han siger også, at han stadig elsker mig, og han vil gerne kysse og kramme. Jeg ved godt, at sex ikke er det vigtigste i et samliv, men jeg føler mig jo slet ikke god nok, og så bliver ens 'smertetærskel' jo også mindre, og det går jo ud over andre ting i hverdagen. Det er, som om det bare er en ond cirkel, vi ikke kan komme ud af. Jeg vil så gerne redde vores ægteskab, men jeg ved bare ikke hvordan.

Pigen på 55

Kære pige på 55
Lige meget hvilken grund din mand kan have til at undgå sex, så er virkeligheden sådan, at han ikke er parat eller villig til at gøre noget ved problemet.

Det er meget ubehageligt for dig at gå og vente på noget, som måske aldrig bliver anderledes. Hvis I i det mindste kunne snakke om det og finde ud af, hvor problemet ligger, så ville du ikke være i den tilstand af frustration.

Men når han ikke vil, må du finde ud af med dig selv, hvordan du selv kan blive glad og få dit selvværd tilbage. Vælger du at blive i dit parforhold, må du indstille dig på, at du kun kan ændre på dit eget liv ved fx. at blive mere udadvendt og bruge mere tid på venner og veninder og på aktiviteter, som fylder dig op.

Du kan selvfølgelig også foreslå din mand, at du får dig en elsker, som du mødes med engang imellem. Måske ligger den tanke dig meget fjernt, men du kan jo afprøve ideen for din mand og se, hvordan han reagerer. Måske vil samtalen alene få ham til at indse, hvor meget han kan miste, og måske vil det få ham til at kommunikere med dig.

Under alle omstændigheder tror jeg, at du ved at lægge 'bomben på bordet, vil få lidt mere klarhed. Der er jo ikke noget at være bange for. Du har jo ikke gjort noget bag hans ryg, det er bare ord.

Kærligst Joan