Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

DIF sætter officielt navn på to OL-både

De danske både i 49'er FX og Nacra 17 er nu formelt udtaget til OL efter indstilling fra Dansk Sejlunion

  • Alan Nørregaard - her med PEter Lang i 49'eren - skal til OL i Nacra 17. (Polfoto)
Alan Nørregaard - her med PEter Lang i 49'eren - skal til OL i Nacra 17. (Polfoto)

Midt i februar havde flere af de danske sejlere sidste chance for at kæmpe sig til en OL-indstilling fra Dansk Sejlunion.

I den interne kamp blandt de danske sejlere var det i 49'er FX-klassen Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen, som viste sig stærkest, mens Anette Viborg og Allan Nørregaard sejlede sig til OL-indstilling i Nacra 17.

Det er Danmarks Idrætsforbund (DIF), som skal foretage den endelige udtagelse, og den er kommet fredag.

Se også: DIF finder flygtningehold ved OL prisværdigt

I en pressemeddelelse oplyser DIF, at man har valgt at følge sejlunionens indstilling og udtage de to ovennævnte bådkonstellationer.

DIF's olympiske chef de mission, Morten Rodtwitt, siger i pressemeddelelsen:

- Det er efterhånden længe siden, at bådklasserne sikrede sig OL-kvalifikation, og det er positivt, at vi nu har navne på OL-deltagerne i 49'er FX og Nacra 17. Dermed kan forberedelserne intensiveres yderligere, og det bliver ekstremt spændende at se dem i Rio.

Se også: Svensk OL-chok: Medaljehåb testet positiv for doping

Allan Nørregaard fra Nacra 17-båden glæder sig til nu at holde fokus på OL.

- Målet har hele tiden været at tage til Rio for at vinde en medalje, og vores niveau på nuværende tidspunkt viser, at det stadig er et realistisk mål.

- Nu handler de kommende fem måneder om at forberede sig så godt som muligt på, hvad det egentlig er, man går ind til ved et OL, siger han.

I 49'er-klassen havde Jonas Warrer og Anders Thomsen også sejlet sig til en OL-indstilling, men tidligere på ugen valgte de to at afbryde makkerskabet på grund af samarbejdsproblemer.

Derfor er den endelige udtagelse af 49'er-båden udskudt.

Se også: Afbryder samarbejde: Danmark kan miste OL-plads

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen