Indlæser...

Holm pessimist på Danmarks vegne

Kai Holm, tidligere DIF-formand, har svært ved at se, at Danmark skal kunne leve op til målet om syv OL-medaljer

16:20, 13. aug 2008 | Ritzau /Sport

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Trods skuffelser af Tine Rasmussen, Mark O. Madsen og herrelandsholdet i håndbold slår ledere i Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark over for Ritzaus Bureau fast, at man stadig tror på målsætningen om syv danske OL-medaljer i Beijing.

Men det er for optimistisk, mener tidligere DIF-formand Kai Holm, der før OL spåede to danske OL-medaljer.

- Jeg tror desværre stadig, at mit gæt er det mest realistiske. Og jeg kan kun sige desværre, lyder det fra Holm, som mener, at der er grund til at være skuffet.

- Man kan aldrig være tilfreds, når man har haft højere forventninger, og det har vi haft her, siger Kai Holm og forklarer, at hans bud på to OL-medaljer skyldes, at der er stor forskel på VM-succes og OL-succes.

- Til VM er man blandt ligesindede, mens OL er helt anderledes forvirrende og kræver en anderledes form for koncentration for at nå noget. Der tror jeg, at man fra dansk side har været for optimistisk, når man regner medaljer i relation til VM og EM. Sådan foregår det altså ikke til OL, slår han fast.

Annonce