Indlæser...

49’eren igen på guldkurs

Efter lørdagens første sejlads er Danmarks 49’er igen forrest. Australien faldt igennem

07:01, 16. aug 2008 | Hans-Henrik Hare

Annonce

Jonas Warrer og Martin Kirketerp kom en medalje et stort skridt nærmere efter første sejlads lørdag. (Foto: Getty Images)
Jonas Warrer og Martin Kirketerp kom en medalje et stort skridt nærmere efter første sejlads lørdag. (Foto: Getty Images)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

QINGDAO (ekstrabladet.dk): Det er efterhånden svært at være pessimist som dansker på molen i den kinesiske storby Qingdao.

I farvandet ud for byen foregår de olympiske sejladser, og hér er den danske 49’er med Jonas Warrer og Martin Kirketerp for alvor ved at lave et godt resultat.

I lørdagens første af tre sejladser, der er de afsluttende inden medaljeracet søndag, sluttede danskerne på andenpladsen – kun overgået af Brasilien.

Endnu et fornemt resultat – men glæden bliver endnu større over, at de førende australiere dummede sig og indkasserede en bitter 12. plads.

Efter en ringe start for australierne, hvor de vendte ved første mærke som nummer 14, mens danskerne var nummer syv, kom der fart i båden, så de ved næste mærke havde avanceret 10 pladser, mens danskerne var faldet yderligere én ned.

Men den australske båd var meget svingende og faldt igen meget tilbage ved tredje mærke, hvor den igen var nummer 14, mens Danmark var kravlet frem til en femteplads.

Der sejles yderligere to sejladser lørdag.

Annonce