Indlæser...

Bank: Derfor vinder Danmark guld

Jonas Warrer og Martin Kirketerp har været godt forberedt op til OL. Det har givet dem en fordel, mener Jesper Bank

11:25, 16. aug 2008 | Hans-Henrik Hare

Annonce

Jesper Bank mener, at de gode forberedelser har været medvirkende til, at Jonas Warrer og Martin Kirketerp har så stor succes i Qingdao. (Foto: Mick Anderson)
Jesper Bank mener, at de gode forberedelser har været medvirkende til, at Jonas Warrer og Martin Kirketerp har så stor succes i Qingdao. (Foto: Mick Anderson)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

QINGDAO (ekstrabladet.dk): We’ve learned from the best.

Render den danske 49’er søndag med guldmedaljerne i den olympiske havn fem timers kørsel fra Beijing, kan Warrer og Kirketerp med sikkerhed i stemmen sige ovenstående, der på dansk betyder, at de har taget ved lære fra de bedste.

I dette tilfælde deres træner Jesper Bank.

Manden har tre gange vundet metal ved et OL – to af gangene blev det til guld.

Han overtog træningen i foråret og har en god forklaring på hvorfor makkerparret fra Kaløvig Bådelaug har så stor succes i Kina.

- Én af de vigtige detaljer er at blive færdig med forberedelsen i god tid. En måned til halvanden inden skal du have valgt mast, udstyr, sejl – hele lortet, siger han på kajen i Qingdao.

- Når du i den sidste fase befinder dig i sejlområdet, kan du koncentrere dig om forholdene, strømmen, vinden med mere – i stedet for at kigge ind i båden, siger den tidligere America’s Cup-skipper.

Jonas Warrer og Martin Kirketerp sejler i morgen ud i medaljeracet 11 point foran nærmeste konkurrent.

Annonce