Indlæser...

Derfor ligger 49’eren til guld

Jonas Warrer og Martin Kirketerp har taget ved lære af OL-veteranen Jesper Bank

18:58, 16. aug 2008 | Hans-Henrik Hare

Annonce

Jesper Bank har opskriften på OL-succes. (Foto: Mick Anderson)
Jesper Bank har opskriften på OL-succes. (Foto: Mick Anderson)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

QINGDAO (Ekstra Bladet): 'We've learned from the best.'

Render den danske 49’er søndag med guldmedaljerne i den olympiske havn fem timers kørsel fra Beijing, kan Warrer og Kirketerp med sikkerhed i stemmen sige ovenstående, der på dansk betyder, at de har taget ved lære fra de bedste.

I dette tilfælde deres træner Jesper Bank. Manden har tre gange vundet metal ved et OL to af gangene blev det til guld. Han overtog træningen i foråret og har en god forklaring på hvorfor makkerparret fra Kaløvig Bådelaug har så stor succes i Kina.

- Én af de vigtige detaljer er at blive færdig med forberedelsen i god tid. En måned til halvanden inden skal du have valgt mast, udstyr, sejl hele lortet, siger han på kajen i Qingdao.

- Når du i den sidste fase befinder dig i sejlområdet, kan du koncentrere dig om forholdene, strømmen, vinden med mere i stedet for at kigge ind i båden, siger den tidligere Americas Cup-skipper. Jonas Warrer og Martin Kirketerp sejler søndag ud i medaljeracet 11 point foran nærmeste konkurrent.

Annonce