Indlæser...

Kronprinsen hurtigt ude

Nyheden var ikke mange minutter gammel, da kronprins Frederik ønskede 49’eren tillykke med OL-guldet

08:14, 18. aug 2008 (Opdateret tid: 09:48, 18. aug 2008) | Hans-Henrik Hare

Martin Kirketerp og Jonas Warrer med lettelse og glæde i ansigterne, da de endelig har fået tildelt sejren. (Foto: Mick Anderson)
Martin Kirketerp og Jonas Warrer med lettelse og glæde i ansigterne, da de endelig har fået tildelt sejren. (Foto: Mick Anderson)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

QINGDAO (ekstrabladet.dk): Sportschef Michael Staal stod i baggrunden, da Martin Kirketerp og Jesper Bank faldt hinanden om halsen i jubelrus mandag morgen.

Staal havde mere end svært ved at skjule sit brede smil, men samtidig med, han skulle svare på spørgsmål fra journalister, kimede telefonen.

- Ja, undskyld. Jeg skal lige tage den her, sagde han igen og igen.

- Det var sgu kronprinsen sagde han overrasket, mens han kiggede på den rødglødende mobil, han lige havde haft til øret.

- Han ville da bare ønske tillykke. Han og alle de der folk omkring ham hopper og danser i Beijing, sagde Staal og fortsatte med at svare på spørgsmål.

Her til morgen var kronprinsen også igennem til P3, hvor han ønskede tillykke med guldet.

- Et gigantisk tillykke til jer to. Det er så fortjent, men sikke en gyser, sagde den sejlsportsglade kronprins, der selv har oplevet protester.

- Det er det værste mareridt, man kan komme ud for, sagde han, da han fik de to sejlere i røret.

Annonce