Indlæser...

Danmarks guld afgøres nu

Høringen, der skal klarlægge, om Danmark kan rejse hjem fra OL med guld i 49'er, er netop slut. Fem mænd talte Danmarks sag

09:06, 23. aug 2008 | Ritzau /Sport

Annonce

Får Jonas Warrer og Martin Kirketerp lov til at beholde guldet? Det afgøres i løbet af få timer. (Foto: Getty Images)
Får Jonas Warrer og Martin Kirketerp lov til at beholde guldet? Det afgøres i løbet af få timer. (Foto: Getty Images)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Der var to i båden, da Jonas Warrer og Martin Kirketerp sejlede sig til guld på vandet i deres 49'er. Natten til lørdag dansk tid skulle der fem mand til at forsvare guldet på skrivebordet, da den internationale sportsdomstols (CAS) midlertidige OL-kommission indledte høringen i sagen.

Høringen sluttede kort efter klokken 9, og sejlerne ventes at få besked om afgørelsen i løbet af få timer - altså sidst på formiddagen, dansk tid.

CAS er inddraget, da Spanien og Italien har protesteret over, at Danmark fik lov til at sejle den afgørende sejlads i en lånt kroatisk båd, efter masten på deres egen knækkede.

'Tungt' dansk hold
Den danske delegation bestod af idrætspolitiske 'tunge' folk som Niels Nygaard, der formand for Danmarks Idræts-Forbund og dermed også formand for den danske olympiske komité. Jesper Frigast Larsen, der chef de mission for det danske OL-hold. Elitechef i Dansk Sejlunion Michael Staal. Sejlerduoens træner Jesper Bank samt kommunikationschef i DIF, Morten Mølholm Hansen.

- Jeg synes, det er lidt underligt, at sådan noget skal afgøres i en retssag. De har allerede truffet den rigtige sportslige afgørelsen i Qingdao, men vi må tage dette med og håbe på det bedste. Jeg er ret fortrøstningsfuld, for vi har jo gjort alt, hvad vi kunne. Vi føler, at guldmedaljen tilhører os, sagde Niels Nygaard, da han som den sidste dansker ankom til Park Plaza.

Delegationerne var vevd høringen i godt fem timer.

Annonce