Indlæser...

Mere kritik af russisk vinter-OL

Journalister og andre kritiske røster risikerer livet i Rusland, mener Human Rights Watch

12:27, 05. okt 2009 | Lars Werge

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Mens svenske Arne Ljungqvist frygter, at OL 2014 i Sochis vinterlandskab bliver et eldorado for dopere, så frygter menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch de helt basale ting.

I en opfordring til IOC-kongressen i København har HRW således indstillet, at komiteen nedsætter en følgegruppe, som skal overvåge menneskerettighederne i Rusland.

- Fremtrædende journalister og menneskerettighedsforkæmpere i Rusland risikerer ikke blot ydmygelser og forfølgelser, men i visse tilfælde simpelt hen deres liv. I januar blev en prominent menneskerets-forkæmper dræbt sammen med en journalist ved avisen Novaya Gazeta, skriver HRW i sin indstilling.

Da organisationens kommunikationschef Minky Warden mundtligt fremlagde forslaget på et af møderne i Bella Center i weekenden og opfordrede til debat, blev hun mødt af tavshed fra IOC-medlemmerne.

- Der er vist ingen tvivl om, at de opfatter mig som ’ukrudtet i haven’, siger Minky Warden til Ekstra Bladet.

Annonce