Indlæser...

Afklædt curlingbabe: Alt for sporten

- Fint, hvis billedet af mig i trusser kan få flere til at følge os på TV, siger viceskipper Madeleine Dupont før vinter-OL og efter curling-kalender

08:46, 26. jan 2010 | Anne-Mette Gregers

Annonce

Det er af hensyn til sporten og de små klubber, at Madeleine Dupont medvirker i curling-kalender (Foto: Fire on Ice)
Det er af hensyn til sporten og de små klubber, at Madeleine Dupont medvirker i curling-kalender (Foto: Fire on Ice)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce
– Du skal ikke regne med at se mig på forsiden af et mandeblad. Det er slet ikke noget, jeg overvejer. Heller ikke en modelkarriere – det har jeg jo heller ikke udseendet til.

Det siger den 22-årige curlingspiller Madeleine Dupont.

Mange vil sikkert være dybt uenige med hende. Ikke mindst, hvis de har set hende folde sig ud som januarpige i det europæiske curlingforbunds kalender, ’Fire on Ice’.

Allerede inden de danske curlingpiger har sat den første sten på isen i Vancouver i næste måned, har de fejet en række OL-konkurrenter af banen.

De danske curlingpiger er nemlig helt i front, når det gælder babe-faktor. Således har pigerne erobret hele fire sider i årets internationale curling-kalender. Og det er rekord.

Flere tilskuere, tak
Ud over januarpigen Madeleine er Camilla Jørgensen junipige, mens Camilla Jensen og Ane Håkansson Hansen begge optræder på bagsiden af hver sit kalenderblad.

Kalenderen er udkommet hvert år siden 2005, og en gang tidligere har der været dansk deltagelse.

– Tror du, jeres massive dominans i årets kalender er et tegn på, at I vil være lige så dominerende på isen i Vancouver?

– Jeg kan ikke sige andet, end at vi vil gøre det så godt som muligt, siger Madeleine, der har et iskoldt mål med at springe ud som model: At skaffe flere både tilskuere og aktive til curlingsporten.

Brug for flere spillere
– Overskuddet fra kalenderen går jo til mange små klubber, og de har virkelig brug for pengene. Så kan billedet af mig i trusser få flere til at tænde for tv for at følge os på isen, så er det godt. Det vil også være rigtig rart, hvis vi kan få flere spillere. Det har vi virkelig brug for, siger Madeleine.

Hun har i øvrigt selv valgt, hvilket billede der skulle bruges i kalenderen.

– Der var flere hundrede at vælge imellem. Men det her synes jeg, var pænest.

I øvrigt er fotografen bag pigekalenderen, Ana Arca, selv aktiv curlingspiller.

LÆS OM FLERE AFKLÆDTE SPORTSPIGER I EKSTRA BLADET I DAG

Annonce