SMS Tip

Vejret i dag:

Søgte de sommer-OL?

Vejret er stadig omkring fem til ti grader varmt i Vancouver og på lørdag skal der kæmpes om guld i snowboard og freestyle

11:39 - 09. feb. 2010 | Henrik Flødstrup

Der bliver kørt masser af lastvogne med sne ind til Cypress Mountain, hvor der skal kæmpes om de første OL-medaljer. (Foto: AP)

null

En frivillig OL-hjælper tager en pause i mudderet ved Whistler som også skal have ski-konkurrencer. (Foto: AP)

null

Der skal masser af sne til at lave en halfpipe som denne. (Foto: AP)

De mangler sne i Vancouver. Masser af sne. Vinter-OL er tæt på at smelte væk.

På lørdag skal der allerede kæmpes om OL-medaljer i snowbord og freestyle på Cypress Mountain, men der er alt for lidt sne, skriver den norske avis VG.

Det vil sige, der er lidt sne, men for at bygge for eksempel en halfpipe skal der masser af sne til. Allerede nu er antallet af træningsdage på halfpipen sat ned fra fem til tre.

Heldigvis er konkurrencen på halvpipe først på onsdag i næste uge.

Cypress Mountain ligger lidt udenfor Vancouver. Ifølge nyhedsbureauet AP har området aldrig haft så varm en januar måned, og arrangørerne får den ene lastbil fyldt med sne efter den anden kørt ind.

Efter de mange skriverier om manglende sne, har OL-arrangørerne bestemt, at journalister og fotografer først må besøge Cypress Mountain på tirsdag.

- Vi lever i en verden med usikker meteorologi, og det vil tilpasse os til, siger IOC-præsident Jaques Rogge og fortsætter:

- De olympiske lege planlægges kontinuerlig. Er der for meget eller for lidt sne, vil vi handle ud fra det.

Tja, de næste dages vejrudsigt i Vancouver og omegn siger syv til ti grader og lidt regn.

Annonce

  • Seneste nyt på ekstrabladet.dk

Annonce

Annonce

  • Seneste i Sport

Annonce

Img