Indlæser...

OL: Danmark ydmyget af verdensmestrene

De danske curlingpiger endte med at give op efter 6. ende mod de kinesiske verdensmestre, der var for suveræne

19:56, 19. feb 2010 | Hans-Henrik Hare

Camilla Jensen og Denise Dupont havde det svært mod kineserne fredag aften. (Foto: AP)
Camilla Jensen og Denise Dupont havde det svært mod kineserne fredag aften. (Foto: AP)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Det var ren nedtur for de danske curlingpiger fredag aften i Vancouver.

Ingenting fungerede for Angelina Jensens tropper, der efter seks pinefulde ender simpelthen gav op over for den kinesiske overmagt, der havde bragt sig på 11-1.

Og dermed ser medaljechancen ud til at skrumpe ind til næsten ingenting for de rød-hvide efter fire kampe, hvor det kun er blevet til en enkelt sejr.

Det så skidt ud allerede i 1. ende, der sluttede med, at kineserne scorede et enkelt point på den sidste sten. Næste ende sluttede 3-0 til kineserne.

Og så var det for alvor op ad bakke for Danmark, der slet ikke kunne få stenene til at glide på den canadiske is. Kina tog 3. ende med 1-0 og 4. ende med 2-0, inden det lykkedes Danmark at komme på tavlen.

5. ende sluttede 1-0 i dansk favør, da en ellers skidt spillende Madeleine Dupont fik lagt en god sten til sidst og sikret reduceringen.

Men så knækkede filmen fuldstændig i hvad der skulle blive kampens sidste ende. Kineserne fik ingen videre modstand fra Danmark og vandt 5-0 - og dermed samlet 11-1.

Danmark ligger nu nummer otte af 10 deltagende nationer.

Det danske hold skal forsøge at samle sig til holdets næste kamp, som bliver spillet klokken fire natten til lørdag dansk tid.

Her skal danskerne op mod de canadiske OL-værter.

Annonce