Indlæser...

Præsident straffer OL-pampere

Den russiske præsident uddeler fyresedler efter OL-fiasko

15:12, 01. mar 2010 | Vladimir Pimonov

De russiske atleter har ikke indfriet de olympiske forventninger. (Foto: AP)
De russiske atleter har ikke indfriet de olympiske forventninger. (Foto: AP)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

MOSKVA (ekstrabladet.dk): Ruslands fiasko ved vinter-OL i Vancouver har skabt så stor politisk frustration hos befolkningen, at præsident Dmitrij Medvedev bføler sig nødsaget til straks atstraffe skurkene: Nemlig OL-pampere. Nu skal der rulle hoveder i den nationale olympiske komite og sportsministeriet.

- De personer, der er ansvarlige for forberedelsen til De Olympiske Lege må tage konsekvenserne her og nu: De skal være modige og indgive deres afskedsbegæring frivilligt. Hvis de ikke er stand til at gøre det selv, vil vi nok hjælpe dem lidt på vej, sagde den rasende præsident Dmitrij Medvedev ved et møde med ledelsen af landets ledende parti, Det Forenede Rusland.

De fede katte
Den russiske præsident har opfordret OL-bureaukraterne til at lave om på hele systemet.

- Erfaring fra de sovjetiske tider, som har hjulpet os i mange år, duer ikke mere. Det er idrætfolk der skal være i centrum, ikke sports-unioner og de fede katte som styrer dem, tilføjede Dmitrij Medvedev.

Sidste år udskiftede den russiske præsident 20 sports-pampere, der stod i spidsen for diverse forbund, med professionelle idrætsfolk og har bevilliget milliarder til sporten.

Pengeafpresning

Men ifølge den russiske journalist Julia Latynina skyldes Ruslands ydmygende 11. plads i nationernes medaljekonkurrence ikke mangel på penge, men omfattende korruption, tyveri og pengeafpresning.

- Hele det russiske erhvervsliv er udsat for pengeafpresning. Folk som udgiver sig for at være tæt på premierminister Vladimir Putin, kræver penge fra forretningsfolk under påskud af at de har brug for penge til sporten, siger Julia Latynina til radiostationen Ekko af Moskva.

Annonce