Indlæser...

Skakkongen fejres

Danmarks største skakspiller gennem tiderne fylder 75 i dag

07:00, 04. mar 2010 |

Bent Larsen på toppen af karrieren i 1969 - her i færd med at banke den finske stormester Heikki Westerinen. (POLFOTO)
Bent Larsen på toppen af karrieren i 1969 - her i færd med at banke den finske stormester Heikki Westerinen. (POLFOTO)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Ekstra Bladets tidligere skakredaktør, stormester Bent Larsen, fylder 75 i dag.

En fødselsdag, der markeres i skakkredse over store dele af verden. For selv om Danmarks bedste skakspiller gennem tiderne ikke længere ses så ofte ved turneringer er Bent Larsen stadig et kæmpe hit blandt alle skakinteresserede.

Larsens spillefacon (læs: tilskuervenligt, aggressivt og kompromisløst angrebsspil) kombineret med hans karismatiske væsen er selvfølgelig en stor årsag til den gigantiske popularitet.

I Danmark markeres fødselsdagen ved forskellige begivenheder året igennem.

På selve dagen samles mange af Larsens danske fans i aften i Skakforeningen Øbro til foredrag, videoforevisning og telefonisk opkald til den gamle mester – Bent Larsen har siden 1982 boet i Buenos Aires med sin argentinske kone Laura Benedini.

Lørdag æres Larsen med en stort anlagt hurtig-skakturnering med deltagelse af en stor del af den aktuelle danske skakelite.

I august spiller Danmarks i dag stærkeste skakspiller, Peter Heine Nielsen, på LO-Skolen i Helsingør opvisningsmatch mod den russiske skakstjerne Peter Svidler og i oktober fejres Larsen igen med afholdelse af en international stormesterturnering i Køge.

Vestens bedste bud
Bent Larsen blev i 1954 som 18-årig den hidtil yngste Danmarksmester i skakhistorien og i 1956 ved skak-OL i Moskva blev han Danmarks første stormester nogensinde. Herefter gik det kun én vej: Fremad.

I 60’erne og 70’erne var Bent Larsen verdens mest succesrige turneringesspiller og Vestens bedste bud på at vriste verdensmesterskabet fra russerne.

Det lykkedes dog aldrig – men han var uhyre tæt på hele tre gange, senest i 1971.

Siden starten af 80’erne har Larsen været plaget af et svigtende helbred – men en ukuelig vilje sørger dog for, at han i dag som 75-årig stadig besidder stærk stormesterstyrke - og fortsat er en brillant skakskribent, hvilket ikke mindst læsere af Dansk Skak Unions medlemsblad Skakbladet nyder godt af.

Annonce