Indlæser...

Kai Holm: Samaranch var den største

Det tidligere IOC-medlem Kai Holm mener, at den nu afdøde IOC-præsident Juan Antonio Samaranch var manden bag den milliardforretning, som OL udgør i dag

15:10, 21. apr 2010 | Ritzau /Sport

Juan Antonio Samaranch deltog på IOC-kongressen i København i efteråret, hvor han forsøgte at tale OL 2016 til Madrid. (Foto: Thorkild Amdi)
Juan Antonio Samaranch deltog på IOC-kongressen i København i efteråret, hvor han forsøgte at tale OL 2016 til Madrid. (Foto: Thorkild Amdi) Se stort billede | Del

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Kai Holm er ikke i tvivl om, at den olympiske bevægelse kan takke den nu afdøde tidligere IOC-præsident Juan Antonio Samaranch for, at OL er blevet en så enorm en succes, som tilfældet er.

- Han er den største olympiske præsident, der har været. Han er den, der har skabt det IOC, der eksisterer i dag.

- Han kom til efter OL i Moskva, hvor ingen gad afholde legene, og så fik han vendt tingene. Han skabte den indtægt, der i dag er på godt en milliard dollar om året, og det kan tilbageføres til de aftaler, han lavede dengang, siger det tidligere danske IOC-medlem.

Han beskriver Samaranch som en meget beskeden mand, der havde både politisk snilde og forretningsmæssig tæft.

- Han var en fænomenal god politiker, men han var også god til at tale med erhvervslivet. Og det, at han havde været ambassadør, gjorde jo også, at han havde en vis gennemslagskraft ude omkring, siger Kai Holm, der selv blev valgt ind i IOC i 2002 og blev afløst sidste år af kronprins Frederik.

Annonce