Indlæser...

Tror på flere EM-medaljer til Danmark

De danske roere har gode chancer ved et historisk stærk europamesterskab denne weekend, mener sportschef Lars Christensen

16:29, 08. sep 2010 | Hans-Henrik Hare

Annonce

Det danske hold

LM4-, letvægtsfirer
Christian Place Pedersen, Roskilde Roklub, Jens Vilhelmsen, Roskilde Roklub, Kasper Winter Jørgensen, Roskilde Roklub og Morten Jørgensen, Næstved Roklub.

M2x, herredobbeltsculler
Thomas Morsing Larsen, Bagsværd Roklub og Mads Rasmussen, Danske Studenters Roklub

W1x, damesinglesculler
Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK

W2x, damedobbeltsculler
Lea Jacobsen, Roforeningen KVIK og Lisbet Falch Jakobsen, Bagsværd Roklub

LM2x, let herredobbeltsculler
Peter Nørlem, Odense Roklub og Andreas Wiig Rambøl, Odense Roklub

M4x, herredobbeltfirer
Jes Struck, Bagsværd Roklub, Mikkel Jacobsen, Danske Studenters Roklub, Michael Ludwigsen, Danske Studenters Roklub og Kristian Østergaard, Københavns Roklub

LM1x, let herresinglesculler
Henrik Stephansen, Roklubben Furesø

LM4x, let herredobbeltfirer
Hans Christian Sørensen, Odense Roklub, Christian Noll Nielsen, Hadsund Roklub, Martin Batenburg, Roskilde Roklub og Steffen Bonde, Odder Roklub

LW4x, let damedobbeltfirer
Sarah Christensen, Roforeningen KVIK, Mia Espersen, Bagsværd Roklub, Marie Gottlieb, Danske Studenters Roklub og Christina Pultz, Odder Roklub

LM8+
Anders Bau Hansen, Lyngby Roklub, Thorbjørn Patscheider, Silkeborg Roklub, Jacob Barsøe, Roskilde Roklub, Jacob Søgaard Larsen, Bagsværd Roklub, Lasse Dittmann, Bagsværd Roklub, Daniel Zielinski, Roskilde Roklub, Sophus Johannesen, Roskilde Roklub og Martin Kristensen, Københavns Roklub. Cox: Emil Blach, Bagsværd Roklub.

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Ingenting er som de plejer at være, når der i weekenden roes europamesterskaber i Portugal.

Fordi verdensmesterskaberne i år er placeret i New Zealand og dermed så sent som fra 31. oktober, fungerer EM pludselig som træning og optakt til VM.

Og derfor er den samlede elite på kontinentet med undtagelse af briterne at finde i Montemor-o-Velho, der danner rammen om regattaen.

Også for Danmarks vedkommende.

Sportschef Lars Christensen og landstrænerteamet har udtaget de bedste danske roere, der skal pudse formen af – og forhåbentlig tage et par medaljer med hjem.

- Vi tror på, at vi kan tage tre-fire medaljer. Da VM, udover OL, er det største man kan vinde i vores sport, og med den historie som EM har haft i rosporten, satser vi ikke så benhårdt på EM som på VM.

- Men disse europamesterskaber er særligt vigtige for A-landsholdet i år, når VM ligger så sent. Med EM har vi en regatta på højt, internationalt niveau til den sidste konkurrencemæssige finpudsning inden VM for de hold, der skal af sted her, fortæller Lars Christensen.

I alt deltager 32 danske roere fordelt på 10 både.

Og igen i år er letvægtsfireren – også kendt som guldfireren - en potentiel medaljetager.

- Når Guldfireren ror op til sit bedste, er de det bedste letvægtsfirerhold i verden. Hvis de ror som vi ved de kan, så skal de nok ro stærkt til EM, og så er det svært at se, hvem der er bedre end dem, siger Lars Christensen.

Han fremhæver også Henrik Stephansen i let singlesculler og de lette herre- og damedobbeltfirere samt letvægtsotteren som danske medaljebud.

Annonce