Det kan være svært at tøjle skuffelserne, når man dedikerer hele tilværelsen
til et eneste formål.
Det kan udspringeren Matt Mitcham skrive under på.
Selvom australien vandt OL-guld fra timeter-vippen i Peking i 2008, så rakte bedriften 'kun' til en andenplads på verdensranglisten.
Og den skuffelse var mere, end Mitchams skrøbelige sind kunne håndtere.
Så OL-atleten røg ud i et ødelæggende misbrug af methamfetamin.
- Min barndomsdrøm om at være nummer et i verden var slået fejl, skriver han ifølge ESPN i sin selvbiografi.
- Jeg tog det for at fjerne tankerne fra det, der gjorde mig ulykkelig. For at tænke bedre om mig selv, fortæller Matt Mitcham, der i 2011 var fanget af narkosvøben samtidig med, at han fortsatte karrieren på topplan.
Ved OL i London missede han finalen. Til gengæld er han nu stoffri efter at have været i behandling hos 'Anonyme Narkomaner'.
