Dansk skak-veteran på vej mod VM

Den danske skakspiller Jens Kristiansen er på vej mod et sensationelt VM i seniorskak i Grækenland

Efter otte af 11 runder ved VM i seniorskak i den græske by Kamena Vourla er danske Jens Kristiansen sensationelt alene i spidsen men hele 6,5 point.

I onsdagens ottende runde slog Jens Kristiansen den regerende seniorverdensmester, Vladimir Okhotnik fra Frankrig.

Læs også:

Se også: Skakspillere snuppet i sms-svindel

På en delt andenplads et halvt point efter danskeren ligger russeren Jevgenij Svesjnikov og franskmanden Anatolij Vaisser.

Hvis det lykkes for Jens Kristiansen at vinde VM-titlen for skakspillere på 60 år eller ældre, er det første gang, at Danmark vinder en senior-VM-titel i skak.

Men det vil ikke være den første danske skakverdensmester. Jørn Sloth vandt verdensmesterskabet i korrespondanceskak i 1980 og fire år senere vandt Curt Hansen skak-VM for juniorer.

Læs også:

Se også: Skak-babe væltet af tronen af 16-årig

Bent Larsen jagtede forgæves den rigtige skak-vm-titel i 1960'erne og 1970'erne.

Hvis det lykkes for Jens Kristiansen at triumfere i Grækenland, vil han samtidig blive udnævnt til skakstormester.

Seneste Ekstra Bladet job

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk