Så fik New York klø - og Lakers vandt

Knicks tabte topbraget mod Memphis Grizzlies, mens Lakers foran bl.a. David Beckham, Eddie Murphy og Jack Nicholson hentede sejr uden den nye træner på bænken

  • Carmelo Anthony og co. fra New York Knicks led sæsonens første nederlag. (Foto: AP/Darren Abate)
Carmelo Anthony og co. fra New York Knicks led sæsonens første nederlag. (Foto: AP/Darren Abate)
1/6
Næste »

Som det sidste hold i denne sæson måtte New York Knicks natten til lørdag indkassere sæsonens første nederlag, da newyorkerne på udebane i Tennessee tabte topbraget mod Memphis Grizzlies med 95-105 i den nordamerikanske basketballliga NBA.

Det var især centeren Marc Gasol, der var hård mod Knicks med 24 point, men også Zach Randolph med 20 point og hele 15 rebounds bidrog i høj grad til sejren, der bringer Grizzlies (7-1) op på syv sejre i otte kampe, mens Knicks (6-1) nu er noteret for seks sejre i syv kampe.

Grizzlies har nu i øvrigt vundet de seneste 18 hjemmekampe, hvis man kun tæller grundspilskampe og ikke medregner kampe i slutspillet.

På vestkysten ser også Los Angeles Lakers (4-5) ud til at være kommet i gang, da de på hjemmebane vandt 114-102 over Phoenix Suns (4-6) - uden den nye træner, Mike D'Antoni, på bænken, idet han stadig er plaget af en knæoperation. Kobe Bryant blev noteret for 31 point, mens Dwight Howard bidrog med 18 point og 12 rebounds.

De seks divisionstophold netop nu:
Atlantic: New York Knicks (6-1)
Central: Milwaukee Bucks (5-2)
Southeast: Miami Heat (7-3)
Northwest: Oklahoma City Thunder (7-3)
Pacific: LA Clippers (6-2)
Southwest: Memphis Grizzlies (7-1)

Se resultater og stillinger i NBA her.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Mest læste i sport
Seneste i sport
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen