Forrygende knockout af Parlo

Simon Carlsen blev banket godt og grundigt på plads af MMA-stortalentet Mikkel Parlo fredag aften i Brøndby-Hallen

1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

BRØNDBY (ekstrabladet.dk): Par-lo, Par-lo, Par-lo, brølede hundredevis af danske MMA-fans fredag aften omkring 23.30, mens de i ren begejstring stod op og jublede over den øretæve, Danmarks største talent i sporten netop havde givet rivalen Simon Carlsen.

En ellers godt fightende Carlsen måtte i den grad på gulvet i 2. omgang, da Parlo fik sendt en byge af hug afsted. Det sendte Carlsen i gulvet, og så gjorde Vangede-knægten på bare 21 år arbejdet færdig, inden dommeren kort efter stoppede affæren.

Og dermed fortsætter sejrsrækken for stortalentet, der allerede har skrevet kontrakt med det store amerikanske forbund, Bellator.

Den klare og overbevisende sejr giver bare endnu større forventninger til fremtiden, for Mikkel Parlo, der ellers var i gulvet i de døende sekunder af 1. omgang.

Carlsen havde held med flere knæspark, som gjorde ondt på Parlo. Det var dog ikke værre, end at MMA's svar på Mike Tyson kom igen og gjorde arbejdet færdig i 2. omgang.

Mikkel Parlo rejser nu til USA for at træne og deltage i en kamp til oktober. Han har tidligere sagt til ekstrabladet.dk, at drømmen ikke alene er flere sejre, han vil op og have en titel i en af de store forbund.

Men indsatsen fredag aften in mente synes det ikke urealistisk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik