TV: De danske jern-tvillinger hyldet foran hele verden

Team Tvilling bestående af Peter og Steen Mondrup er ikke bare hele Danmarks Jern-tvillinger - nu er de også hele verdenens

Peter og Steen Mondrup i FIFA's hus (Foto: Jan Jensen)
Peter og Steen Mondrup i FIFA's hus (Foto: Jan Jensen)

Kom så ikke og påstå at man ikke kan blive udsat for en positiv overraskelse i FIFA’s hus i Zürich.

I slutningen af en lang og noget kedelig dag om etik i sportens verden, var der sat tid af til prisoverrækkelser. Og ind kom de danske triatlet-tvillinger, Peter og Steen Mondrup.

De gennemførte tidligere på året en Ironman i København, Peder i en specieldesignet kørestol og Steen som manden, der for alvor fik brugt sine lunger.

Se det er teamwork og brødrekærlighed, når det er allerbedst, og historien er da også gået verdens rundt. Derfor var det også fuldt fortjent at de to 34-årige jernmænd blev hyldet ved verdens første konference for etik i sportsverdenen. I kategorien teamwork.

- Og teamwork er netop, hvad det handler om for os, siger Steen Mondrup til Ekstra Bladet.

- Vi ville åbne folks øjne for, at handicappede også kan dyrke sport, også selv om de sidder i kørestol.

Samfund - 31. aug. 2014 - kl. 21:18 Jern-tvillingernes mor: Jeg er meget stolt

Se også: Jern-tvillinger: Sådan håndterer vi virakken

Steen Mondrup har sagt sit arbejde op for at bruge al sin tid i brødrenes nye forening, Teamtvilling.dk. De håber på at mange andre par vil stille op til stævnerne de kommende år.

På talerstolen i FIFA’s hovedkvarter sagde Steen Mondrup, at tvillingerne sagtens kan bruge støtte fra folk med mange penge. Det har FIFA, men på det tidspunkt havde Sepp Blatter forladt rummet.

Tvillingerne har dog allerede modtaget en del donationer fra private mennesker og de har også udset sig deres næste konkurrence. Den kaldes Ekstrem Mandehørm og handler om at gennemføre en mudderstrækning på 12,9 kilometer. Mudder til op over navlen. Og de så begge ud til at glæde sig voldsomt.

Samfund - 30. aug. 2014 - kl. 13:54 Spastisk lammet Jern-Peder: Jeg kunne godt tage en tur mere

Se også: Se tvillingernes vilde tur gennem havnen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen