Indlæser...

Maze og co. skriver historie

Det danske bordtennislandshold er for første gang i næsten 40 år klar til 1/8-finalerne ved hold-VM i bordtennis efter sejr over Grækenland

08:21, 28. feb 2008 | Ritzau /Sport, Hans-Henrik Hare

Michael Maze og Finn Tugwell er sammen med resten af det danske landshold klar til 1/8-finalen ved VM i Kina. (Arkivfoto: Andreas Szlavik)
Michael Maze og Finn Tugwell er sammen med resten af det danske landshold klar til 1/8-finalen ved VM i Kina. (Arkivfoto: Andreas Szlavik)

Annonce

Danmark - Grækenland 3-1
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Michael Maze og de danske bordtennisherrer er klar til 1/8-finalen ved hold-VM i Guangzhou.

Den videre adgang blev sikret, da Maze, Finn Tugwell og Kasper Sternberg torsdag sørgede for en sejr på 3-1 over Grækenland i den sidste puljekamp.

Senere torsdag skal danskerne i aktion i 1/8-finalen mod Taiwan.

Danskerne lagde ellers ud med et nederlag, da Finn Tugwell tabte til Panagiotis Gionis med 3-1 i sæt. Michael Maze og det 18-årige talent Kasper Sternberg fik med hver en sejr bragt Danmark foran med 2-1 i holdkampen.

Det betød, at Maze med en sejr over Panagiotis Gionis kunne sørge for den videre danske deltagelse. Danmarks bedste bordtennisspiller svigtede ikke og vandt 11-7, 4-11, 11-4 og 11-7.

Det er første gang siden 1969, at Danmark er blandt de sidste 12 deltagere ved et hold-VM. I 1/8-finalen sidder fire hold over. Derfor er der kun 12 - og ikke 16 nationer tilbage i turneringen.

Annonce