'En vild beslutning': Derfor stopper populær TV 2-vært

Heidi Frederikke Sigdal savner fodbolden og stopper derfor på tv-stationen 31. marts

  • Heidi Frederikke Sigdal stopper på TV 2 31. marts, fordi tv-stationen ikke har nogen særlige fodboldrettigheder.
Heidi Frederikke Sigdal stopper på TV 2 31. marts, fordi tv-stationen ikke har nogen særlige fodboldrettigheder.

Heidi Frederikke Sigdal bliver den anden medarbejder inden for det seneste år, der siger farvel til TV 2, fordi tv-stationen ikke længere har fodboldrettigheder udover den hollandske Æresdivision.

Sidste sommer var det Zak Egholm, der skiftede til Discovery, fordi han også savnede at kommentere fodbold.

38-årige Heidi Frederikke Sigdal, der siden 2006 har været ansat på TV 2, er en populær vært. Udover værtsrollen har hun også haft fodboldlandsholdet som sit stofområde, når TV 2 har sendt live fra landsholdslejren. Tidligere var hun sidelinjereporter, da TV 2 havde rettighederne til landsholdet.

- Da landsholdet ikke kvalificerede sig til EM i Frankrig, var det med til at skubbe til min beslutning om at stoppe på TV 2, siger Heidi Frederikke Sigdal til Ekstra Bladet.

Heidi Frederikke ved sit eget bryllup med sin mand Anders Sigdal (Foto: All Over) Heidi Frederikke ved sit eget bryllup med sin mand Anders Sigdal (Foto: All Over)  

Hun uddyber:

- Fodbolden er min sport. Jeg brænder for det og savner fodbolden på TV 2, men har stor respekt for den succes, som min arbejdsplads har fået med satsningen på håndbold og cykling. Jeg forlader TV 2 på den bedste måde. Det her er en egoistisk beslutning, jeg har truffet.

- Det er selvfølgelig en vild beslutning, jeg har truffet, fordi jeg ikke har noget andet på hånden. Men jeg har mærket efter, og jeg skal have hjertet med i det, jeg laver. Det har jeg altid haft, men nu har jeg truffet den her beslutning, som er meget velovervejet, forklarer Heidi Frederikke Sigdal.

Hun var ét år på Viasat fra 2005 til 2006, inden hun skiftede til TV 2. Her har hun gennem årene arbejdet sig op i systemet som landsholdsreporter og vært på tv 2s nyhedsudsendelser.

- Jeg vil rigtig gerne blive i branchen, hvis der dukker det rigtige job op. Lige nu er det hele kastet op i luften, så må jeg se, hvad der sker, forklarer den 38-årige vært.

Heidi Frederikke Sigdal stopper officielt 31. marts på TV 2. Hun flytter i nærmeste fremtid med sin familie fra Odense til det nordlige København, hvor familien har købt et hus.

Se også: Populær TV 2-vært stopper: Vi har for lidt fodbold

Klarer os fint uden fodbold
Frederik Lauesen, der er chef på TV 2 Sporten, er ærgerlig over, at Zak Egholm og nu Heidi Frederikke Sigdal er stoppet på tv-stationen, fordi der ikke er fodboldrettigheder.

- Vi har valgt at satse på håndbold og cykling og må erkende, vi klarer os godt uden fodbold, siger Frederik Lauesen og slår fast:

- Vi er stolte over, at vi i 2015 - i det første leveår for TV 2 Sport - har formået at gøre det til den største dedikerede sportskanal i Danmark. Det har vi gjort ved at sende håndbold, cykling og ved at satse på dansk sport. Vi er derfor glade for, at satsningen har vist, at der i Danmark er et stort potentiale i andet end fodbold, fastslår Frederik Lauesen.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen