Målene: Hjulmand kom hjem med sejr over FCM
FC Nordsjælland Lige nu
FC Nordsjælland lejer Manchester City-afrikaner
Europa League 1 time siden
Superliga-profil gik fra skurk til helt: Gud hjalp mig
Tysk fodbold 2 timer siden
Dansk landsholdsstjerne kan skrive transfer-historie
Formel 1 2 timer siden
F1-magasin: Renault hælder mod at droppe Magnussen
Europa League 3 timer siden
Sæsonens Brøndby-hit: Her er vi langt fra vores niveau
Europa League 9 timer siden
Luret af Hertha: Vi vidste, hvad Brøndby ville
Italiensk fodbold 9 timer siden
Stjernen raser efter skifte: Færdig med Napoli-præsident
Esbjerg 9 timer siden
Superliga-anfører spottet i Oslo: På vej mod klubskifte?
Flotte redninger: Marin Skender gør skaden god igen
Europa League 10 timer siden
SønderjyskE-målhelt: Vi kørte dem rundt på røv og albuer
Formel 1 10 timer siden
Renault optimister efter Ungarn-fremskridt
Superligaen 11 timer siden
Zorniger ærgrer sig: Vi var gode, da fans stoppede kampen
FC Midtjylland 11 timer siden
FC Midtjylland med stort resultat i Europa
Europa League 12 timer siden
Konge-hug ødelagde Brøndbys aften i Berlin
Europa League 12 timer siden
Slut: FC Midtjylland med stort resultat
Travklub 12 timer siden
Basta: Nu er den klar
Europa League 13 timer siden
Se målene: SønderjyskE med kæmpe resultat i Europa
Europa League 13 timer siden
Slut: SønderjyskE hentede flot resultat i Polen
Cykling 13 timer siden
Jubler over første sejr: Beviser mig på øverste hylde
Superligaen 14 timer siden
Politiet flytter Brøndby-FCK
Europa League 15 timer siden
Zorniger advarer: Ham skal vi passe på

Sexchikane? Sportsstjerne flirter med kvindelige tv-reportere

'At se dine øjne for første gang er dejligt. Forhåbentlig kan vi tage en drink bagefter. Du må ikke rødme, baby' sådan sagde sportstjerne under live-interview

Chris Gayle var lidt for direkte over for den kvindelige sportsreporter under et live-interview, og nu er flere sager kommet frem. Hør sportsstjernens reaktion her. (Foto: Screenshot/SNTV)
1/2
Næste »

Det er sjældent, at sportens sidelinieinterviews skaber de store overskrifter, men i cricket-sporten har man nu haft en episode, der har udløst en større bøde.

Det skete, da der var et kort ophold i den australske ligakamp mellem Melbourne Renegades og Hobart Hurricanes, og den kvindelige tv-reporter Mel McLaughlin skulle lave et interview med den jamaicanske cricket-stjerne Chris Gayle.

- At se dine øjne for første gang er dejligt. Forhåbentlig kan vi tage en drink bagefter. Du må ikke rødme, baby, sagde 36-årige Gayle ifølge BBC.

Den kommentar har nu skabt ramaskrig i cricket-verdenen, og Gayle er idømt en bøde på 50.000 kroner for dårlig opførsel.

Reporteren om Gayles sexchikane. (Video: SNTV)

- Hans kommentar er helt upassende og respektløs. Der er simpelthen ikke plads til denne type kommentar i vores klub, lyder det i et officielt statement fra klubben.

- Vi vil gerne give en formel undskyldning til Mel McLaughlin. Vi respekterer hende og vil sikre, at vores spillere vil samarbejde respektfuldt med hende fremover. Vi har haft flere samtaler med Chris, og han erkender, at hans kommentar var over grænsen, lyder det.

Chris Gayle var med ved VM i cricket for det fælles caribiske hold i februar (Foto: AP) Chris Gayle var med ved VM i cricket for det fælles caribiske hold i februar (Foto: AP)
Kampen blev vist på australsk Channel 10, og Gayle havde netop leveret en god præstation, da han kom ud til sidelinie-interview.

Også den australske landstræner James Sutherland kritiserer spilleren.

- Kampen er ikke en natklub. Det er åbenbart ikke noget frem til alle mennesker, at det her faktisk er en arbejdsplads, siger Sutherland.

Se live-interviewet, hvor cricket-stjernen charmerer sports-reporteren:

Selv har den kække cricket-spiller også været fremme med en offentlig undskyldning.

- Det var ment som en joke. Kampen var i fuld gang, og det var spændende. Det hele er ude af proportioner, men sådanne ting sker, siger Gayle.

- Det var ikke ment disrespektfuldt eller aggressivt over for Mel. Hvis hun har følt det på den måde, så undskylder jeg meget, siger Gayle.

Gayle er tilsyneladende lidt af en vild fyr.

I Sydney Morning Herald fortæller en kvinde, der har arbejdet omkring det fælles-caribiske landshold, hvordan hun gik ind i det, hun troede var et tomt omklædningsrum, men i stedet blev mødt af Gayle og en anden spiller.

Gayle trak håndklædet ned på sig selv og spurgte hende 'er du på udkig efter denne her?'.

Og tilsyneladende har Gayle trang til at få opmærksomhed.

- Der er et mønster af opførsel. Hvis du kender fyren, så vil du se det igen og igen. Men det er ikke kun ham, for der er meget af den slags i sportens verden, og at forsvare det er ikke ok, siger Chris Rogers, der var Gayles anfører i Sydney Thunder.

Også Fox Sports reporter Neroli Meadows er blevet chikaneret af Chris Gayle.

- Han gør det konstant. Han har en uhyggelig adfærd, og Mel vidste, at det ville ske, siger Meadows og bakkes op af Yvonne Simpson, der er reporter på Nine News.

- Jeg har en besked på Twitter, hvor Chris Gayle vil invitere mig på middag, siger hun.

- Jeg har aldrig mødt ham, men jeg tror, at Chris Gayle er en 'womaniser', og det er et forfærdeligt ord, men det er, hvad han, siger Simpson.

36-årige Chris Gayle har været anfører for det fælles-caribiske landshold, der går under navnet West Indies, og han menes at tjene 1,3 millioner for at spille i den australske Big Bash League.

De seneste meldinger i britiske medier går på, at Chris Gayle kan miste sin prof-kontrakt på grund af blotter-sagen.

Gayle har selv afsløret, at han har en stripperstang i soveværelset:

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen