Indlæser...

VM-stjerne: Blodet flyder

Højdespringeren Blanca Vlasic startede 'opvarmningen' på hotelværelset. Hun knaldede hovedet op i dørkarmen: - Håret er fyldt med blod. Syet med seks sting

15:41, 18. aug 2009 (Opdateret tid: 15:41, 18. aug 2009) | Rene Simmel

Annonce

Den kroatiske højespringer Blanca Vlasic havde overskud til at skrive autografer efter kvalifikationen (Foto: PA Photos)
Den kroatiske højespringer Blanca Vlasic havde overskud til at skrive autografer efter kvalifikationen (Foto: PA Photos)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Kroatiske Blanca Vlasic ville bare i gang, så hun startede højdesprings-opvarmningen hjemme på hotelværelset.

Det skulle hun ikke have gjort - eller også skulle hun ikke have stået i en døråbning.

Hun hoppede direkte op i dørkarmen.

- Der var blod overalt, fortæller hun til svenske Expressen.

Med et stort sår i hovedet måtte hun udsætte turen til atletik VM og lige tage en tur på hospitalet, hvor hun blev syet med seks sting.

- Jeg blev kørt med ambulance til hospitalet. Mit hår er fyldt med blod, så jeg glæder mig til at komme tilbage til hotellet og få det vasket ud, siger hun.

Da det var overstået smuttede hun lige ud på VM-arenaen i Berlin og hoppede kvalifikation. Hun hoppede over alle kvalifikations-springene fra 1,85 til 1,95 - men der var jo heller ingen dørkarm til at blokere for opspringet.

Nu glæder publikum sig til duellen mellem kroaten og hjemmebane-yndlingen, Ariane Friedrich.

Men Vlatic er optimistisk, for efter uheldet sagde hun:

- Klarer jeg dette, klarer jeg alt.

Annonce