Dansker springer sig til historisk VM-sølv

Andreas Trajkovski blev Danmarks første medaljetager ved junior-VM i atletik, da han fik sølv i længdespring.

  • Andreas kan springe rigtig, rigtig langt. (Foto: Ekstra Bladet)
Andreas kan springe rigtig, rigtig langt. (Foto: Ekstra Bladet)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Det 19-årige stortalent Andreas Trajkovski skrev onsdag aften historie, da han i Barcelona blev Danmarks første medaljetager nogensinde ved junior-VM i atletik.

Det skriver Dansk Atletik Forbund.

Andreas Trajkovski sikrede sølv i længdespring, da han i sit sidste forsøg kom ud på 7,82 meter, hvilket er dansk juniorrekord.

- Junior-VM var årets mål. Det, som jeg har trænet frem mod. At jeg nu står med en medalje, er ubeskriveligt, siger Andreas Trajkovski til forbundets hjemmeside.

- Jeg var så nervøs før det sidste spring, men tænkte, at jeg skulle vise dem, siger han.

Andreas Trajkovski lægger sig med juniorrekorden op som nummer to på alle tiders danske rangliste på tværs af aldersklasser.

Kun Morten Jensen, hvis danske rekord lyder på 8,25 meter, har sprunget længere.

Frederik Thomsen blev nummer otte i Barcelona med et spring på 7,39 meter.

Russeren Sergey Morgunov vandt junior-VM, da han sprang 8,09 meter i sit første forsøg.

Den 19-årige russer sprang for tre uger siden 8,35 meter og er blandt favoritterne til at tage medalje ved OL i London.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik