Atletik

Springer ud som lesbisk

Verdensrekordholderen i højdespring, svenske Kajsa Bergqvist, har droppet manden og fået en kvindelig kæreste

  • Før sprang Kajsa Bergqvist op. Nu er hun sprunget ud. (Foto: AP)
Før sprang Kajsa Bergqvist op. Nu er hun sprunget ud. (Foto: AP)

Igennem en lang og glorværdig betog Kajsa Bergqvist Sverige, når hun overstrålede konkurrenterne i højdespring.

Det blev både til EM-, VM- og OL-medaljer i en karriere, der også bød på den stadigt bestående indendørs-verdensrekord 2,08 meter.

Og nu er Bergqvist så tilbage i overskrifterne, selvom hun ikke har sprunget på konkurrenceniveau siden 2008.

Hun har nemlig droppet manden Måns Herngren efter tre års ægteskap og er i stedet sprunget ud som lesbisk. Nu er hun kæreste med Kristina og nyder sit nye liv.

- Jeg er meget glad for, at Kristina og jeg har truffet hinanden. Vi er helt vildt forelskede i hinanden og har et fantastisk forhold. Men jeg har aldrig talt om den slags før, siger Kajsa Bergqvist til QX.

Mens hun er gået stille med sit nye liv i det seneste år, så afslørede den forsmåede ægtemand allerede tidligere på måneden, at forholdet til den tidligere sportsstjerne var slut.

På svensk tv bekræftede han, at han var blevet 'fyret' og at forholdet til eks'en ikke kunne betegnes som et venskab. .

Selv forklarer Kajsa Bergqvist, at hun ikke følte sig lesbisk, før hun mødte sin nye kæreste.

- Da jeg traf Måns og var vildt forelsket i ham, følte jeg mig ikke biseksuel, jeg følte mig heteroseksuel og var meget forelsket. Det er ikke sådan, at jeg tænker, 'åh din stakkel, du har levet på en løgn, og nu har du endelig fundet den rette hylde. For ligeså lesbisk, jeg føler mig nu, ligeså heteroseksuel følte jeg mig, da jeg var sammen med måns, fortæller en lykkelig Kajsa Bergqvist.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Mest læste i sport
Seneste i sport
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen