Chok-rapport: Atletik-korruption forankret i forbundet

Ny Wada-rapport konkluderer, at toppen i Det Internationale Atletikforbund har set gennem fingre med doping

Sebastian Coe er en presset mand i disse dage. (Foto: AP)
Sebastian Coe er en presset mand i disse dage. (Foto: AP)

Lederne i Det Internationale Atletikforbund, IAAF, må have været klar over, at der foregik doping i Rusland og andre lande.

Det konkluderer en ny rapport fra Det Internationale Antidopingagentur, Wada, der torsdag blev fremlagt i Tyskland.

- Korruptionen var forankret i organisationen, siger Dick Pound, der er leder af kommissionen bag rapporten.

- IAAF-bestyrelsen kan umuligt have været uvidende om omfanget af doping inden for atletik og at antidopingreglerne ikke blev overholdt, siger Pound.

- IAAF stod ikke tilstrækkelig fast, når det handler om en række lande, deriblandt Rusland.

Kritikken rammer blandt andre IAAF's præsident, Sebastian Coe, der har været vicepræsident i atletikforbundet siden 2007. I 2015 overtog han præsidentposten fra Lamine Diack.

Netop Diack får i rapporten kritik for personligt at have haft kendskab til doping.

Rusland er i øjeblikket suspenderet af IAAF, efter at Wada sidste år afslørede omfattende og systematisk doping blandt russiske atleter.

Se også: Atletik-præsident afviser: Vi dækker ikke over noget!

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Caroline Clante
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen