Atletik

Hjælper atletik-dronning: Ændrer OL-programmet

Allyson Felix vil gerne jagte dobbelt guld i Rio. Derfor ændrer IAAF nu atletikprogrammet med accept fra IOC

  • Allyson Felix til højre får nu ændret OL-programmet
Allyson Felix til højre får nu ændret OL-programmet

Den 30-årige amerikanske sprinter Allyson Felix er en af de mest vindende kvindelige atleter i atletikkens historie, og den slags kvinder gør man gerne lidt ekstra for.

På opfordring fra det amerikanske atletikforbund, USA Track & Field, har Det Internationale Atletikforbund (IAAF) derfor ændret lidt i atletikprogrammet til OL i Rio de Janeiro til sommer for at lade Allyson Felix forfølge sin drøm om dobbelt guldjagt.

- Sådan en bedrift vil løfte niveauet ved OL, og som forbund skylder vi hende og sporten som helhed at lave den forespørgsel, lød det fra USA Track & Field ifølge Reuters.

Felix vil vinde guld på både 200-meter og 400-meter i Rio, men det forhindrede det tidligere program, da der kun var 75 minutter mellem indledende heat i 200-meter og finalen på 400-meter.

Japan Pan Pacific Tennis Tennis - 16. dec. 2014 Top-50: Wozniacki blandt verdens mest fitte sportskvinder

Allyson Felix kan nu både løbe 200 meter og 400 meter ved OL til sommer (Foto: Jens Dresling) Allyson Felix kan nu både løbe 200 meter og 400 meter ved OL til sommer (Foto: Jens Dresling)

China Athletics Worlds Atletik - 16. jan. 2016 Usain Bolt føler sig svigtet: Det er chokerende

Det er nu ændret, så Allyson Felix, og andre der eventuelt vil jagte samme mål, har godt 13 timer mellem de to løb.

Det har IAAF besluttet, hvilket både Den Internationale Olympiske Komité (IOC) og OL-arrangørerne har godkendt.

- Jeg er glad. Hun har ønsket at lave denne "double", og programændringen giver hende bedre muligheder for at vinde flere medaljer til USA, siger Bob Kersee, Allyson Felix' træner, til Reuters.

Allyson Felix ligger inde med fire OL-guldmedaljer i forvejen. I 2008 i Beijing vandt hun guld med USA på 4x400 meter stafet, mens hun i 2012 i London vandt guld individuelt på 200-meter samt guld med USA på 4x100 meter stafet og 4x400 meter stafet.

Hun har desuden også to OL-sølvmedaljer samt ni VM-guldmedaljer, hvoraf den første blev vundet tilbage i 2005.

ol-helte-udentekst.jpg EKSTRA Sport og Spil 90'ernes stjerner: Her er OL-heltene i dag

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen