Persondata politik
Badminton

OL-helte klar til semifinale

Carsten Mogensen og Mathias Boe er blandt de fire bedste ved China Open i Shanghai

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

De danske OL-sølvvindere i badminton Carsten Mogensen og Mathias Boe er klar til semifinalen ved Super Series-turneringen China Open i Shanghai.

Den topseedede herredouble vandt i løbet af 39 minutter med 21-16, 21-16 over det kinesiske par Zhang Nan og Chai Biao og er dermed blandt de fire bedste i den flot besatte turnering i den kinesiske millionby.

Læs også: Se også: Dansk doublesucces i Shanghai

Fredagen startede ellers skidt set med danske øjne, da den fjerdeseedede mixeddouble bestående af OL-bronzevinderne Joachim Fischer og Christinna Pedersen tabte i tre tætte sæt til sydkoreanerne Yoo og Jang.

Christinna Pedersen måtte senere på fredagen også se sig slået ud af damedouble-rækken, da hun sammen med Kamilla Rytter Juhl tabte i tre sæt til et thailandsk par.

Læs også: Se også: Sikker start for Boe og Mogensen

Dermed er det kun Carsten Mogensen og Mathias Boe, som kan skaffe dansk succes, eftersom danskerne har udspillet deres rolle i single.

Fredag blev Tine Baun som den sidste slået ud, da hun tabte sin kvartfinale 13-21, 19-21 til Thailands Ratchanok Intanon.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik