Mixeddoublen med Christinna Pedersen og Joachim Fischer er ene om at
repræsentere Danmark i kvartfinalerne ved Hongkong Open fredag.
Det står klart efter Tine Baun har været nødsaget til at trække sig fra damesinglerækken.
Baun, der ellers har været suveræn i sine to foreløbige kampe mod thailandske modstandere, har måtte trække sig med en skade i højre hæl.
Det siger hun til TV2 Sport, der viser dagens kvartfinaler fra Hongkong.
Baun regner dog med at være klar til Super Serie-finalerne, der afvikles i midten af december.
Fjerdeseedede Pedersen og Fischer møder sjetteseedede Kurniawan og Irawati fra Indonesien.
