Indlæser...

KO i 12. omgang redder Kessler-rival

WBC-mesteren Carl Froch var nede i sækken, da han stoppede den tidligere mellemvægtskonge Jermain Taylor med 14 sekunder tilbage af kampen

10:15, 26. apr 2009 | Thor Carlskov

Carl Froch overvandt natten til søndag den største udfordring i karrieren, da han kom fra selv at have været i gulvet i 3. omgang - og bagud på dommersedlerne - til at vinde på KO i 12. omgang. (Foto: AP)
Carl Froch overvandt natten til søndag den største udfordring i karrieren, da han kom fra selv at have været i gulvet i 3. omgang - og bagud på dommersedlerne - til at vinde på KO i 12. omgang. (Foto: AP)

Annonce

I 3. omgang blev Froch jaget rundt i ringen. Taylor straffede ham for den hængende venstre. (Foto: AP)
I 3. omgang blev Froch jaget rundt i ringen. Taylor straffede ham for den hængende venstre. (Foto: AP)
Jermain Taylor kom i store problemer et minut inde i 12. omgang. Froch tog sig god tid til at få sat de afgørende slag ind. (Foto: AP)
Jermain Taylor kom i store problemer et minut inde i 12. omgang. Froch tog sig god tid til at få sat de afgørende slag ind. (Foto: AP)
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Den ubesejrede WBC-mester i supermellemvægt, Carl Froch (25-0, 20 KO), reddede sig natten til søndag dansk tid fra nederlag med 14 sekunder tilbage af sit første titelforsvar.

Den 31-årige englænder, der tidligere har udtalt, at WBA-mesteren Mikkel Kessler er den eneste trussel mod ham i vægtklassen, var bagud 106-102 på to dommersedler mod den tidligere mellemvægtskonge Jermain Taylor (28-3-1, 17 KO), da han stoppede sin modstander efter en alt-eller-intet-offensiv i 12. omgang.

Froch havde i 3. omgang selv været i gulvet for første gang i sin professionelle karriere, da Taylors højre tre-fire gange straffede ham hårdt for hans nonchelant hængende - nogle ville sige ikke-eksisterende - venstre parade.

Dén parade hang hele kampen. Men i 12. omgang var det Jermain Taylor, der stod for enden af øretæverne.

Op af lænestolen!
Den tidligere ubestridte mellemvægtsmester vaklede den sidste halvdel af 12. omgang dødtræt rundt i ringen, og han gik ned for en højre med 38 sekunder igen.

Kamplederen talte over ham og lod ham fortsætte, kun for kort tid efter at stoppe kampen, da Taylor igen var kommet i problemer og virkede forsvarsløs i tovene.

Froch kaldte derefter pensionerede Joe Calzaghe til kamp:

- Kom op af lænestolen og boks! opfordrede englænderen ifølge Setanta Sports på det efterfølgende pressemøde, og tilføjede:

- Jeg tror ikke, han gør det, for han har ikke klunkerne til det.

En storkamp mod Kessler?
Frochs manager har tidligere tilbudt Joe Calzaghe 46 millioner kroner for den kamp, der kunne blive et af de største rent britiske boksebrag nogensinde.

Mere realistisk virker det dog, at Frochs næste modstander bliver vægtklassens mest respekterede, aktive bokser, Mikkel Kessler.

Hvad fremtiden bringer for Jermain Taylor er mere uvist.

Den 30-årige Arkansas-bokser burde lige nu være på toppen af sin karriere, men siden han stoppede legenden Bernard Hopkins' regime i mellemvægt med to pointsejre i 2005, er han blevet knockoutet to gange.

Først tog Kelly Pavlik hans mellemvægtsbælter med et grimt KO i 2007, og siden stoppede Froch ham altså lørdag i supermellemvægt.

Annonce