Indlæser...

Tyson og Holyfield mødtes igen

Bokserne Mike Tyson og Evander Holyfield delte sofa i Oprah Winfreys talkshow

21:04, 16. okt 2009 | Mikkel Selin

Oprah Winfrey med Mike Tyson og Evander Holyfield. (Foto: AP)
Oprah Winfrey med Mike Tyson og Evander Holyfield. (Foto: AP)

Annonce

  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Der blev hverken slået eller bidt. Til gengæld var der masser af gensidig ros og skulderklap, da de to mesterboksere Mike Tyson og Evander Holyfield optrådte sammen i Oprah Winfreys talkshow fredag.

- Dette her er en dejlig fyr, sagde Mike Tyson, mens han broderligt lagde armen om Holyfield.

- Du skal bare vide, at det er en fornøjelse at møde dig igen, tilføjede Tyson.

Mangler ørestump
Det sidste møde mellem de to sværvægtsboksere var knap så hjerteligt.

Mike Tyson blev diskvalificeret, efter at han havde bidt et stykke af Holyfields højre øre under deres WBA-titelkamp i Las Vegas i juni 1997.

Oprah Winfrey spurgte Holyfield, om han stadig manglede en stump af sit øre.

- Kun et lille stykke, svarede Holyfield og viste øret frem.

Det er muligt at tilgive
Evander Holyfield fortalte, at han havde accepteret invitationen til ’The Oprah Show’, fordi han ønskede at demonstrere over for ungdommen, at det altid er muligt at tilgive.

- Vi er blevet venner igen. Vi ved, at I andre derude også kan blive venner igen, lød det pædagogisk fra mesteren.

Annonce