Indlæser...

Modstander: Kessler blev snydt

Mikkel Kessler blev slået med klart ulovlige midler af Andre Ward, mener danskerens kommende modstander Allan Green

17:14, 28. jan 2010 | Thor Carlskov

Det var sådan her, ved omklamring, at Andre Ward tæmmede Mikkel Kessler, mener Allan Green. (Foto: Thomas Sjørup)
Det var sådan her, ved omklamring, at Andre Ward tæmmede Mikkel Kessler, mener Allan Green. (Foto: Thomas Sjørup)

Annonce

Super Six World Boxing Classic

1. RUNDE
Abraham 3 point for KO-sejr over Taylor
Froch 2 point for pointsejr over Dirrell
Ward 2 point for teknisk pointsejr over Kessler

2. RUNDE
Andre Dirrell vs Arthur Abraham (6. marts 2010)
Mikkel Kessler vs Carl Froch (17. april 2010)
Andre Ward vs Allan Green (17. april 2010)

3. RUNDE
Andre Ward vs Andre Dirrell (sommer 2010)
Carl Froch vs Arthur Abraham (sommer 2010)
Mikkel Kessler vs Allan Green (efterår 2010)

POINT: Der gives 1 point for uafgjort, 2 point for en pointsejr, 3 point for en KO-sejr.

De fire boksere med flest point efter 3. runde går til SEMIFINALER, hvor den med flest point møder den med færrest point.

FINALE I 2011

  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Team Sauerland bekræfter overfor ekstrabladet.dk, at amerikaneren Allan Green træder ind i Super Six-turneringen i stedet for Jermain Taylor, som Mikkel Kessler skulle have mødt i efteråret.

Endnu har tv-stationen Showtime, som har rettighederne til turneringen, ikke officiel bekræftet, at Green bokser mod Ward og Kessler i 2010, men amerikaneren selv er allerede godt i gang med at vise, at han udover et godt knockout-punch også har et snakketøj.

På hjemmesiden boxingnewsonline.net vurderer han sine chancer over for hver af de fem andre boksere i turneringen. Han starter med at konstatere, at Andre Ward er en intelligent bokser, som dog også har haft stor gavn af at bokse stort set alle sine kampe på hjemmebane i Californien. Eksempelvis i VM-sejren over danske Mikkel Kessler.

- Han slap af sted med en masse ting, siger Green om Wards sejr over Mikkel Kessler, hvor en californisk kampleder undlod at straffe Ward for regelbrud.

Video: Green KO-sejrer på 18 sekunder

- Jeg taler ikke engang om skallerne, men bare om, at han holdt. Meget af det var ulovligt, men Kessler burde alligevel have fundet en måde at imødegå det, mener Green.

Den 30-årige amerikaner mener at have regnet den tidligere flerfoldige danske verdensmester ud.

- Han har ikke været i ringen mod mange velskolede amerikanske boksere. Jeg mener, der stadig er meget, han kan lære. Jeg regnede med, at han ville forsøge sig med rå kraft, så snart Ward begyndte at bevæge sig og finte. Og det er, hvad der skete. Han prøvede med rå styrke, men Ward annullerede det ved at omklamre og kvæle ham.

- Han (Kessler, red.) er en god, stærk bokser, men jeg knockouter ham, mener Allan Green, der står i sin første VM-kamp mod Andre Ward i april.

Annonce