Indlæser...

Mayweather møder Mosley

Floyd Mayweather fik ikke 'århundredets kamp' mod Manny Pacquiao - nu får han istedet 'fornøjelsen' af legenden Shane Mosley

16:34, 01. feb 2010 | Thor Carlskov

Floyd Mayweather gjorde i efteråret comeback efter knap et par års boksepause, da han vandt på point over mexicanske Juan Manuel Marquez. Her er mexicaneren en tur i gulvet i 2. omgang. (Foto: AP)
Floyd Mayweather gjorde i efteråret comeback efter knap et par års boksepause, da han vandt på point over mexicanske Juan Manuel Marquez. Her er mexicaneren en tur i gulvet i 2. omgang. (Foto: AP)

Annonce

Shane Mosley stoppede Antonio Margarito efter en voldsomt imponerende præstation i januar 2009. (Foto: AP)
Shane Mosley stoppede Antonio Margarito efter en voldsomt imponerende præstation i januar 2009. (Foto: AP)
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Det lykkedes ikke at arrangere kampen mellem de to bedste boksere på alverdens pound-for-pound-lister, Manny Pacquiao og Floyd Mayweather.

Men boksefans vil alligevel slikke sig om munden og glæde sig til 1. maj, efter at det er kommet frem, at de får den næstbedste kamp, der kan arrangeres: Floyd Mayweather mod den 38-årige bokselegende Shane Mosley.

Mosley viste sidste år med en knusende TKO-sejr over stærke Antonio Margarito, at han stadig er en af sportens farligste operatører.

Dertil er han lidt større end Pacquiao og menes derfor af mange eksperter at kunne volde ubesejrede 'Money' Mayweather mindst lige så store problemer, som Pacquiao ville kunne.

- Mig og Shane Mosley går i ringen 1. maj. Det er bare endnu en forhindring, jeg skal overkomme, siger Mayweather, og bebrejder derefter igen Manny Pacquiao, at 'århundredets kamp' ikke blev til noget i denne omgang.

- Folk spørger, hvorfor Manny Pacquiao og Floyd Mayweather ikke bokser. Men det er ikke min skyld! Jeg dukker mig ikke for nogen, og jeg går ikke af vejen for nogen. Jeg har bokset mod 40, og de 40 har tabt, konstaterer 32-årige Mayweather.

Annonce