Indlæser...

Froch undrer sig over 'kong Kessler'

Carl Froch erkender, at Mikkel Kessler har alle fordele til Super Six-braget i Herning

22:08, 14. feb 2010 | Poul Ferdinand

Carl Froch synes måske, at vi tager Mikkel Kessler lige lovlig højtideligt. (Foto: Jens Dige)
Carl Froch synes måske, at vi tager Mikkel Kessler lige lovlig højtideligt. (Foto: Jens Dige)

Annonce

  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Det kan godt være, at vi danskere finder stjernedyrkelsen af Mikkel Kessler helt naturlig.

Men hvis man spørger 'The Viking Warriors' kommende modstander i Super Six-serien, engelske Carl Froch, så er idoldyrkelsen måske lige i overkanten.

- Sidste år var vi til pressekonference i København, og jeg var målløs over den måde, han blev behandlet på. Det var som om, at han var kongelig - og ikke bokser. Det var svimlende, siger en undrende Froch til Daily Mirror.

Englænderen er til gengæld ikke i tvivl om, at Mikkel Kessler har flere fordele på hånden, når det bliver alvor i Herning den 24. april.

- Han har alle fordelene. Han er på hjemmebane, tilskuerne vil være på hans side og han ved, at et nederlag vil sætte en stopper for hans Super Six-drømme. Men hans største fordel er det faktum, at han ikke vil skuffe sine tilhængere - og jeg har på tætteste hold set, hvor larmende, de kan være, siger Froch, der mener, at Kesslers nederlag til Andre Ward kun gør kampen mere interessant.

- Kessler er en gammeldags kriger. Han vil vinde Super Six-serien, men det er mit job at sørge for, at han ikke vinder igen, slutter Carl Froch.

Annonce