Indlæser...

Kessler klar til at ændre taktik

Jimmy Montoya, der er Kesslers træner, roser det danske bokseikon for en fantastisk indstilling

15:38, 19. mar 2010 | Mads Glenn Wehlast

Annonce

Koncentrationen er i top hos Mikkel Kessler forud for braget mod Carl Froch. (Foto: Thomas Sjørup) Se stort billede | Del
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Nederlaget til Andre Ward er glemt og gemt langt væk.

Når Mikkel Kessler 24.april træder op i ringen til skæbnekampen i Super Six mod Carl Froch, kommer vi igen til at se den 'gamle' Kessler.

Det forsikrer hans amerikanske træner, Jimmy Montoya, der i to måneder intensivt har arbejdet med Kessler. Både fysisk, men ikke mindst mentalt.

- Jeg er glad for den udvikling Mikkel har gennemgået de seneste måneder. Han virker vældig stærk, fokuseret og opsat på at vise sine fans, hvad han står for, siger Montoya til ekstrabladet.dk

'Alt er gået perfekt'
Vi er i Kesslers træningslokale i Dragør. Den detroniserede verdensmester er på et lynsvisit i Danmark, inden han sammen med sin stab i morgen sætter kursen tilbage mod Berlin. Her skal træningen intensiveres de kommende tre uger.

- Vi lægger mange planer for kampen mod Froch. Men det vigtigste er, at vi er parate til at ændre taktik undervejs, hvis tingene ikke udvikler sig, som vi forventer. Og jeg har mange planer med i skuffen, tilføjer Jimmy Montoya.

Mikkel Kessler ser veltrænet ud her fem uger før mødet med Froch i Herning.

- Jeg er skadefri og meget glad for, at alt i forberedelsesfasen er gået perfekt. Ward-kampen har jeg lagt bag mig og er nu meget motiveret til at yde en god indsats mod Froch, fastslår Mikkel Kessler.

Annonce